HusCompagniet opruster med ny salgschef i Herning

Carsten Jæger Nørbjerg bliver HusCompagniets nye salgschef i Herning. Han får en central rolle i virksomhedens vækststrategi i Midtjylland.

HusCompagniet har oplevet en stigende aktivitet og interesse i Midtjylland og har derfor valgt at opruste i område med en salgschef i Herning.

Tidligere salgs- og marketingdirektør hos blandt andre Milton Huse, samt tidligere partner og medstifter af byggefirmaet Hybel, Carsten Jæger Nørbjerg, skal således stå i spidsen for HusCompagniets salgsinitiativer i Herning.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Vi er utrolig glade for, at Carsten Jæger Nørbjerg nu bliver en central del af vores team i Herning. Med sin erfaring og ekspertise er vi overbeviste om, at han vil spille en afgørende rolle i vores fortsatte succes og vækst i regionen, fortæller Søren Haugaard, direktør for enfamiliehuse Danmark, HusCompagniet.

– Vi har et stort fokus på, at vores kunder oplever en kompetent og tryg proces, når de bygger nyt, og at de gennem hele processen kan få vejledning og rådgivning inden for områder som eksempelvis arkitektur, materialevalg og  vedvarende energiløsninger. Det kan Carsten Jæger Nørbjerg med sin betydelige erfaring fra branchen bidrage til.

Læs også: Ejendomsselskab bag boligprojekt i Herning

Stillingen som salgschef i Herning bliver for Carsten Jæger Nørbjerg også et gensyn med HusCompagniet, da han i perioden 2008-2016 både var salgs- og marketingchef og senere afdelingschef i virksomheden.

– Jeg glæder mig utrolig meget til at få lov til at være med til udvikle kontoret i Herning. Det føles næsten som at komme hjem igen, fordi jeg jo har været i HusCompagniet før, og også ser frem til gensynet med mange gode kollegaer. Jeg er selv fra Holstebro, så jeg kender området utrolig godt, og det tror jeg bliver en kæmpe fordel i min nye rolle, fortæller Carsten Jæger Nørbjerg.

Carsten Jæger Nørbjerg starter som salgschef i Herning hos HusCompagniet den 1. april 2024.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling