Der er umiddelbart flere steder, hvor bygningsreglementet kan gøres mere smidigt for foreningslivet, uden at det går ud over sikkerheden.
Det siger Jens Kastvig, der er brandekspert i Ingeniørforeningen, IDA, i en pressemeddelelse.
Han understreger dog, at det er en balancegang, hvor man skal tænke sig godt om.
– Vi skal jo ikke ende med situationer, hvor der står telte på kræmmermarkeder, som er rene brandfælder. Men efter min mening er der behov for nogle mere simple krav. Det seneste bygningsreglement (BR18) medførte nogle alt for restriktive krav til ansøgningsprocesser og dokumentation, der ikke har øget sikkerheden, men bare givet meget mere papirarbejde, siger han.
Jens Kastvig holder dog fast i, at der skal være orden på sikkerheden, og at der skal være styr på flugtveje, slukningsudstyr og andre basale foranstaltninger.
Læs også: Træbyggeri er ikke altid mere bæredygtigt end beton
– Et absolut minimum skal stadig være, at der stilles krav om, at der benyttes nogle forhåndsgodkendte og certificerede telte. Kombineret med at der forsat skal udarbejdes operationelle vejledninger til de frivillige, vil det i min optik være et godt fundament for, at sikkerheden er tilfredsstillende, siger han.
IDA’s brandekspert er mere skeptisk, når det kommer til gensidige anerkendelse af tilladelser efter bygningsreglementet, så en tilladelse, der bliver givet til at afholde mindre festivaler eller foreningsarrangementer for op til 1.000 personer, også skal være gyldige i andre kommuner.
– Hvis nu der er givet tilladelse i en kommune, fordi brandvæsenet kan holde lige ved siden af et telt, og der i øvrigt er mange flugtveje væk fra området er det fint. Men hvis tilladelsen automatisk gælder i nabokommunen, hvor brandbilerne skal holde 500 meter væk, så vil et uheld hvor der er behov for beredskabet, kunne give helt andre og alvorlige problemer, siger Jens Kastvig.
