Beboere i 1.800 af PFA’s lejligheder i København kan næste vinter se frem til en varmeregning, der bliver op til 30 procent lavere. Pensionskassen installerer intelligent varmestyring, som sikrer en langt bedre udnyttelse af varmen i radiatorerne. I de kommende år udrulles systemet til resten af Danmark, skriver PFA i en pressemeddelelse.
Små sensorer, der måler luftfugtighed og temperatur i lejlighederne. Når oplysningerne sammenholdes med vejrprognoser om temperaturen og solen- og vindens påvirkning, opstår potentialet for store besparelser på varmeregningen.
PFA har da også besluttet, at den intelligente varmestyring skal installeres i alle pensionsselskabets ejendomme, som er bygget før 1991. Det sker som led i PFA’s målsætning om at nedbringe CO2-udledningen fra sin ejendomsportefølje med 33 procent inden 2025.
PFA er Danmarks største ejendomsinvestor og ejer på landsplan cirka 5.000 lejligheder fordelt i Danmark.
– Stigende energipriser og vores CO2-målsætning gjorde det oplagt for os se på, hvordan vi kan spare på varmen i vores mange lejligheder. Intelligent varmestyring kan med ét slag barbere en ordentlig bid af udgifterne til opvarmning i ældre ejendomme, siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør.
Pilotprojekt gav pæne besparelser trods mild vinter
Inden beslutningen om at indføre intelligent varmestyring, har PFA har kørt et pilotprojekt i ejendommen Kanslerhus, som ligger på Østerbro i København.
Systemet blevet testet i perioden februar til december 2022, og her oplevede beboerne i de 74 lejligheder en samlet besparelse på cirka 18 procent i forbrug i forhold til forbruget året før.
Det gav en gennemsnitlig besparelse 1.120 kroner på varmeregningen i en lejlighed på 70 kvadratmeter.
– Varmebesparelsen er afhængig af temperaturen udenfor, og de største varmebesparelser kommer, når vi har kolde vintre. Sidste år havde vi en relativ mild vinter, og alligevel fik pilotprojektet i Kanslerhus en besparelse på hele 18 procent. Det var noget mere, end vi turde håbe på, siger Michael Bruhn.
Ifølge beregninger kan den intelligente varmestyring give en besparelse på 10-30 procent alt efter, hvor koldt det er udenfor.
Systemet Preheat er leveret af Neogrid Technologies. Når systemet er installeret i PFA’s 1800 københavnske lejligheder, vil det give en samlet CO2-besparelse på mindst cirka 105 tons årligt ved en 10 procents varmebesparelse.