VGP Park Vejle.
VGP Park Vejle.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Belgiske VGP præsenterer Jevi, der er leverandør af elektriske opvarmningsløsninger, som den første lejer i VGP Park Vejle, hvor VGP i 2023 købte 175.000 kvadratmeter jord.

Det skriver den europæiske udvikler af logistik- og produktionsbygninger i en pressemeddelelse.

JEVI lejer et samlet areal på 10.000 kvadratmeter til produktion og administration, oplyses det.

Ifølge VGP stiller Jevi krav til både lokation og produktionsrammerne, og derfor er valget af VGP Park Vejle som ny udlejer nøje udvalgt. Den første lejekontrakt markerer samtidig en milepæl for VGPs aktiviteter i Danmark.

Som en del af aftalen får Jevi leveret teknisk infrastruktur.

– Vi er begejstrede for at få vores produktionsfaciliteter til VGP Park Vejle. De avancerede faciliteter og den strategiske beliggenhed samt VGPs integrerede tjenester vil ikke blot gøre os i stand til at udvide vores drift, men også bidrage til vores mission om at levere førsteklasses elektriske opvarmningsløsninger til vores globale kunder, udtaler Tommy Christensen, administrerende direktør for Jevi.

Med en beliggenhed i Trekantsområdet ved Vejle S er der fra VGP Park Vejle direkte adgang til motorvejen.

Ifølge VGP er visionen, at erhvervsparken “skal blive et blomstrende centrum for innovation”. Det samlede udlejningsareal bliver på omkring 83.000 kvadratmeter til industri- og logistikaktiviteter fordelt på fire bygninger.

Der vil være mulighed for at leje lokaler fra 5.000 kvadratmeter og opefter i industri- og logistikparken, som vil blive certificeret til DGNB Guld eller tilsvarende.

Om VGP Group

  • VGP blev grundlagt i Tjekkiet i 1998 som en belgisk familieejet virksomhed.
  • VGP Group er bygget på en integreret forretningsmodel, og VGP er med hele vejen fra jordopkøb til byggeudvikling og drift.
  • VGP leverer tjenester til kunder, der leder efter lokationer nær større europæiske byer med direkte adgang til større veje, nem adgang og 24-timers drift.
  • VGP Group har parker i 17 lande og ejer og driver 110 parker. Det største marked er Tyskland.
  • Den første danske VGP erhvervspark får adressen Grønlandsvej 241, 7100 Vejle og ligger ved motorvejsafkørslen 61b på E45.

VGP er en paneuropæisk ejer, forvalter og udvikler af logistik- og produktionsbygninger samt udbyder af vedvarende energiløsninger.

VGP blev grundlagt i 1998 som en familieejet belgisk ejendomsudvikler i Tjekkiet og opererer i dag med cirka 368 fuldtidsansatte i 17 europæiske lande direkte og gennem flere 50:50 joint ventures.

I december 2023 udgjorde den brutto ejendomsværdi af VGP, inklusive de 100 procent joint ventures, knap 54 milliarder kroner, og virksomheden havde en netto ejendomsværdi på godt 17 milliarder kroner. VGP er noteret på Euronext Brussels.

Kilde: VGP Group.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling