Kendt ejendom i Lyngby er klar til Bruun Rasmussen

Bygningen, der ejes af PensionDanmark, var tidligere Johannes Fog Designhus. NCC har renoveret og ombygget ejendommen til Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

NCC jar på blot syv måneder renoveret det tidligere Johannes Fog Designhus i Lyngby. Nu kan ejendommen tage imod Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: PR.
NCC jar på blot syv måneder renoveret det tidligere Johannes Fog Designhus i Lyngby. Nu kan ejendommen tage imod Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: PR.

Blot syv måneder har det taget NCC at renovere og ombygge den 8.000 kvadratmeter store bygning, der tidligere husede Johannes Fog Designhus. Det oplyser entreprenøren i en pressemeddelelse.

Dermed kan Bruun Rasmussen Kunstauktioner i oktober 2023 indtage domicilet i Lyngby. Auktionshuset samler alle deres aktiver med eftersyn og showroom samt auktionshal i ejendommen.

– Vi ønsker at være et tilgængeligt og åbent auktionshus med fokus på at give vores kunder den bedste oplevelse. Med de nye moderne lokaler og mange kvadratmeter har vi mulighed for at folde vingerne ud og skabe et levende kulturhus, hvor alle vores kunstområder, udstillinger, auktioner og ekspertise er samlet under ét tag. Vi glæder os til at kunne byde indenfor til oktober, udtaler Jakob Dupont, administrerende direktør hos Bruun Rasmussen.

LÆS OGSÅ: PENSIONSKASSE KØBER EJENDOM I LYNGBY

NCC jar på blot syv måneder renoveret det tidligere Johannes Fog Designhus i Lyngby. Nu kan ejendommen tage imod Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: PR.
NCC jar på blot syv måneder renoveret det tidligere Johannes Fog Designhus i Lyngby. Nu kan ejendommen tage imod Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: PR.

For at transformere bygningen til den nye lejer, er der nedrevet lette og bærende vægge, ligesom der er udført forstærkede konstruktioner.

Arbejdet med nye el-installationer er udført af NCC’s egen el-afdeling. Der er installeret delvis ny VVS, ventilation og køl.

– Renoveringen er gennemført på meget kort tid, så det har krævet grundig planlægning og konstant fokus på både kvalitet og tid hele vejen igennem, udtaler Elsebet Kruse Johansen, der er senior projektchef i NCC’s renoveringsenhed.

Ejendommen består ifølge NCC af seks bygninger i tre etager. Bygningerne er ikke opført samtidigt. Den seneste er fra omkring 2000. Stuen og første sal har været butiksområde, mens 2. sal har rummet kontor og kantine.

NCC jar på blot syv måneder renoveret det tidligere Johannes Fog Designhus i Lyngby. Nu kan ejendommen tage imod Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: PR.
NCC jar på blot syv måneder renoveret det tidligere Johannes Fog Designhus i Lyngby. Nu kan ejendommen tage imod Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: PR.

Bygningens facade er blevet åbnet op med vinduer, hvor der før var lagerrum, og hvor der nu skal indrettes kontorer. Endelig er der lagt trægulve og natursten i hele bygningen.

– I PensionDanmark ønsker vi at tilbyde moderne og indbydende lejemål til erhvervskunder. NCC har hurtigt og effektivt opdateret ejendommen, så den imødekommer den nye lejers behov. Vi glæder os over resultat og til at se lejemålet anvendt som auktionshus, siger Mette Munkedal Tange, der er senior projektchef i PensionDanmark, som ejer bygningen.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling