Ifølge kommunens egne tal voksede Københavns befolkning i 2025 med knap 4.550 personer, hvilket er en smule færre end tallene fra Danmarks Statistik.
Omkring 1.100 af de nye københavnere i 2025 var ukrainere, mens den øvrige vækst udgjorde cirka 3.500 personer.
Væksten skyldes dog især, at der blev født flere mennesker end der døde. Fødselsoverskuddet var på 6.329 personer. Samtidig var der en nettoindvandring fra udlandet på 3.721 personer, og der kom yderligere omkring 1.060 ukrainske flygtninge til byen.
Til gengæld lagde fraflytning til andre kommuner en markant dæmper på befolkningstilvæksten. I alt flyttede netto 6.499 personer fra København til resten af landet.
Den samlede befolkningstilvækst i 2025 blev lavere end forventet. Den tidligere prognose pegede på en stigning på omkring 7.500 personer. Forskellen skyldes især, at flere end ventet flyttede ud af kommunen, mens indvandringen og tilflytningen var lavere end antaget. Samtidig viste det sig, at der var færre unge og børn i daginstitutionsalderen end prognosen havde forudset.
Den nye befolkningsprognose viser, at København fortsat forventes at vokse. I løbet af 2026 ventes befolkningstallet at stige fra 671.672 til omkring 677.700 personer. Frem mod 2060 forventes byen at vokse til cirka 765.000 indbyggere.
Nedjustering af forventet befolkningstilvækst
Det er dog en nedjustering i forhold til sidste års prognose, hvor forventningen var omkring 779.000 indbyggere i 2060. Justeringen skyldes blandt andet den lavere vækst i 2025 og en forventning om lidt færre tilflytninger og lidt flere fraflytninger fremover.
Prognosen peger også på ændringer i befolkningens sammensætning. Der forventes færre unge voksne og personer i den erhvervsaktive alder end tidligere antaget. På kort og mellemlangt sigt ventes der også lidt færre børn, mens antallet af ældre fortsat vil stige i takt med en stigende levealder.
I kommuneplanen fra 2024 er der udlagt arealer til opførelse af omkring 40.000 boliger frem mod 2036. Heraf er cirka 5.500 boliger allerede opført, mens der fortsat er plads til omkring 34.500 boliger i planlægningen.
Den nye prognose vurderer, at det demografiske behov frem mod 2036 ligger på omkring 27.000 boliger. Kommuneplanen indeholder desuden en ekstra boligkapacitet på omkring ti procent for at bidrage til at dæmpe boligprisudviklingen.
Samlet set vurderer kommunen derfor, at der fortsat er god overensstemmelse mellem den forventede befolkningsudvikling og de arealer, der er udlagt til boligbyggeri.
Den samlede rummelighed i byens udbygnings- og perspektivområder svarer til omkring 7 millioner kvadratmeter byggeri. Frem mod 2060 vurderes det demografiske behov at være cirka 5,5 millioner kvadratmeter, hvilket svarer til omkring 64.000 boliger.
I modsætning til de fleste andre kommuner anvender Københavns Kommune i befolkningsprognosen ikke planlagte boligprojekter som direkte parameter. I stedet baseres beregningerne på historiske flyttemønstre.
Københavns Kommune vil i løbet af 2026 gennemføre en evaluering af prognosemodellen i samarbejde med eksterne eksperter og andre storbykommuner for at sikre, at beregningerne fremover bygger på de bedst mulige forudsætninger.
