AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2022 bekendtgjort 1.382 tvangsauktioner i Danmark. Antallet af ejendomme, der blev sendt på tvangsauktion i hele 2022, er dermed det laveste i mere end 16 år.

Man skal nemlig helt tilbage til 2006 for at finde et år med færre tvangsauktioner. Tallet dækker over relativt store geografiske forskelle på tværs af landet. Således var Lolland og Kalundborg med henholdsvis 52 og 51 tvangsauktioner de kommuner med langt de fleste tvangsauktioner, skriver Danmarks Statistik.

Selvom Lolland kommune endnu en gang toppede listen over flest tvangsauktioner, havde kommunen 10 procent færre tvangsauktioner i forhold til året før. Omvendt havde Kalundborg kommune en stigning på intet mindre end 76 procent.

“I den anden ende af skalaen var det særligt Region Hovedstaden, der oplevede få eller ingen tvangsauktioner. Således var der slet ingen tvangsauktioner i syv ud af regionens 29 kommuner, mens Albertslund, Ballerup og Furesø hver især kun havde en enkelt bekendtgjort tvangsauktion i 2022”, skriver Danmarks Statistik.

“På trods af at Region Hovedstaden havde otte flere tvangsauktioner i 2022 end i 2021, beholdte Region Hovedstaden med 150 tvangsauktioner dermed titlen som regionen med færrest tvangsauktioner i 2022. Da der på landsplan kun var 20 færre tvangsauktioner i 2022 i forhold til året før, betyder det, at antallet af tvangsauktioner stort set var uændret i alle regionerne”, lyder det videre fra Danmarks Statistik.

I december 2022 blev der ifølge Danmarks Statistik bekendtgjort 124 tvangsauktioner, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed har der i gennemsnit været 113 tvangsauktioner om måneden i 2022.

“Til sammenligning blev der i 2006, hvor antallet af tvangsauktioner var historisk lavt, i gennemsnit bekendtgjort 102 tvangsauktioner om måneden. Det månedlige gennemsnit var på 436 i 2010, hvor antallet af tvangsauktioner var på sit højeste i forbindelse med finanskrisen, der ramte Danmark i 2008”, skriver Danmarks Statistik.

Kommuner med højeste og laveste antal tvangsauktioner i 2022

De 25 højeste

2022

De 25 laveste

2022

Lolland

52

Brøndby

Kalundborg

51

Dragør

Frederikshavn

40

Glostrup

Guldborgsund

39

Herlev

Næstved

37

Hvidovre

Slagelse

37

Odder

Aalborg

36

Tårnby

Hjørring

34

Vallensbæk

Viborg

33

Albertslund

1

Odsherred

29

Ballerup

1

Haderslev

29

Furesø

1

Randers

29

Allerød

2

Holbæk

28

Fanø

2

Vordingborg

28

Gladsaxe

2

Tønder

27

Læsø

2

Brønderslev

26

Samsø

2

Assens

25

Solrød

2

Gribskov

24

Ærø

2

Ringkøbing-Skjern

24

Fredensborg

3

Thisted

24

Hørsholm

3

Vesthimmerlands

24

Ishøj

3

Syddjurs

23

Lyngby-Taarbæk

3

Mariagerfjord

22

Billund

4

Morsø

22

Egedal

4

Vejle

21

Greve

4

Kilde: Danmarks Statistik.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling