Loxam åbner nyt showroom på Oliehavnen i Aalborg.
Loxam åbner nyt showroom på Oliehavnen i Aalborg.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Loxam har netop opført et nyt byggeri med både udlejning, kontor, butik, showroom og velfærdsfaciliteter fordelt på 356 kvadratmeter på Oliehavnen i Aalborg. Det skriver Port of Aalborg i en pressemeddelelse.

Loxam har blandt andet afdelinger i Aalborg, København og Aarhusudlejer og materialer til bygge- og anlægsbranchen.

På grund af travlhed i byggebranchen er virksomheden er vokset ud af det eksisterende kontorhus på Oliehavnen i Aalborg, og derfor har Port of Aalborg opført det nye stort kontorhus.

– Loxam har vækstet særdeles godt i de seneste år, og særligt i Aalborg er det gået rigtig godt. Vi har fået flere medarbejdere i afdelingen og er derfor vokset ud af vores eksisterende lokaler. Samtidig ville vi gerne indføre et nyt koncept i Aalborg, hvor vi kombinerer udlejning med showroom, så vi kan udstille vores maskiner, siger teknisk direktør hos Loxam, Frank Larsen, i meddelelsen.

Port of Aalborg ejer den nye kontorbygning på Olievej 7. Enemærke & Petersen har stået for byggeriet. For at gøre plads til Loxams kontorbygning valgte Port of Aalborg at rive en gammel tankstation ned.

– Vi har de seneste år haft et rigtig godt samarbejde med Loxam, og vi er glade for at kunne være med til at understøtte deres flotte vækst og udvikling. Af den grund har det også været vigtigt for os at imødekomme Loxams ønsker til plads og kvadratmeter. Derfor kiggede vi på alternativer til byggegrunden, hvilket i sidste ende betød, at vi fjernede en gammel tankstation og rensede grunden for at gøre plads til det nye kontorhus, udtaler Jeppe Faber, Senior Commercial Manager hos Port of Aalborg.

Efter planen vil Loxam slå dørene op til de nye faciliteter i juli 2022 og vil invitere til åbent hus i august måned for at fejre den nye afdeling.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling