Årlige cykeltællinger på de tværkommunale supercykelstier, der skal få flere til at cykle til og fra arbejde i hovedstadsregionen, bekræfter endnu en gang, at konceptet virker.
I 2024 blev der på de 16 eksisterende ruter målt en gennemsnitlig stigning i cykeltrafikken på 87 procent sammenlignet med ruternes respektive førmålinger.
Det er ny rekord, lyder det i en pressemeddelelse fra Det tværkommunale Supercykelstisamarbejde i hovedstadsregionen, der består af 27 kommuner og Region Hovedstaden.
Siden 2009 har organisationen arbejdet for at gøre det lettere for flere at pendle til og fra arbejde på cykel. Det har indtil videre resulteret i 16 supercykelstier på i alt 244 kilometer, der forbinder 21 kommuner på tværs af hovedstadsregionen.
Læs også: Hovedentreprenør til to letbaneforpladser i Brøndby er klar
Foruden den markante stigning i cykeltrafikken viser evalueringerne viser, at den gennemsnitlige turlængde på supercykelstinettet er 12 kilometer, og at 14 procent af de nye cyklister før tog bilen. Samtidig viser en ny stor brugerundersøgelse på supercykelstierne, at 81 procent cykler dagligt eller næsten dagligt, selvom 67 procent har bil til rådighed.
– De flotte stigninger år efter år vidner jo om, at pendlerne i stigende grad oplever, at det er muligt at cykle til arbejde. Også selvom de har lidt længere, skal krydse flere kommunegrænser på vejen og for mange endda har en bil stående derhjemme – de cykler alligevel, siger Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune og formand for KKR Hovedstaden.
Albertslund var blandt de første kommuner, der i 2009 gik sammen med Københavns Kommune og Region Hovedstaden om at danne Supercykelstisamarbejdet – et frivilligt tværkommunalt samarbejde med en fælles ambition om at få flere til at pendle på cykel og gøre hovedstadsområdet til verdens bedste cykelregion.
Potentialet til at få flere til at cykle er ikke kun i de store, centrale byer. Også i omegns- og landkommunerne er der potentiale for flere cyklister. Og de nyeste cykeltællinger bekræfter, at også her følger cyklisterne med, når man opgraderer til supercykelsti.
Læs også: Analyse: Uden massive investeringer sander hovedstaden til i trafik
– Vores data viser, at cykeltrafikken stiger på hele rutenettet – også på de lange ruter, der forbinder by og land, og på de landlige ruter, som forbinder på tværs, siger Karsten Längerich (V), borgmester i Allerød Kommune og næstformand for KKR Hovedstaden.
Ifølge Det tværkommunale Supercykelstisamarbejde har et fuldt udbygget supercykelstinet har en intern rente på 23 procent, hvilket gør supercykelstierne til et af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter.
Den høje interne rente skyldes især de mange sundhedseffekter af mere cykling. Det er samtidig også sundhedseffekterne, der får pendlerne til at vælge cyklen i første omgang.
– Supercykelstierne er allerede rygraden i den regionale cykelplanlægning, og vi kan se i den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet, der netop er offentliggjort, at de også har en afgørende rolle i fremtiden, hvor antallet af daglige ture forventes at stige, udtaler Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.
Om supercykelstierne
Supercykelstierne i Region Hovedstaden er et samarbejde mellem 27 kommuner og Region Hovedstaden om at skabe sammenhængende cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænserne i hele regionen. Supercykelstierne forbinder land og by og skal gøre det let, fleksibelt og trygt at vælge cyklen til og fra arbejde.
- I 2024 har Supercykelstisamarbejdet 244 kilometer etableret supercykelsti fordelt på 16 ruter, der forbinder 21 af samarbejdets 27 kommuner. Visionen er over 850 kilometer supercykelsti på flere end 60 ruter i 2045.
- Supercykelstierne er ét af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter. Et fuldt udbygget supercykelstinet har en estimeret intern rente på 23 procent. 77 procent af de samfundsøkonomiske gevinster tilfalder staten. Det resterende supercykelstinet koster cirka 2,5 milliarder kroner at anlægge.
- I gennemsnit er cykeltrafikken på de 16 supercykelstier steget med 54 procent, fra før ruterne blev etableret til et år efter ruternes åbning – altså den umiddelbare effekt af etableringen af supercykelstier.
- De årlige cykeltællinger fra 2024 viser, at effekten af ruterne over længere tid er langt større. Fra de 16 ruters respektive førmålinger til cykeltællingerne i 2024 er der målt en gennemsnitlig stigning på 87 procent.
- 14 procent af de nye cyklister tog før bilen.
- Den gennemsnitlige turlængde på supercykelstierne er 12 kilometer per tur. 55 procent af borgerne i Region Hovedstaden har 10 km eller derunder til sin arbejdsplads.
- Fra 2026 må Region Hovedstaden træde ud af samarbejdet, da de regionale udviklingsopgaver, herunder regionens rolle i og medfinansiering af Supercykelstisamarbejdet, bortfalder fra regionernes opgaveportefølje med implementeringen af sundhedsreformen.
Om brugerne af supercykelstierne
I 2024 gennemførte Supercykelstisamarbejdet en tværgående undersøgelse af brugerne af supercykelstierne.
Respondenterne blev rekrutteret på supercykelstier i myldretiden på 14 forskellige steder i regionen – alle uden for det centrale København.
Over 1.100 respondenter deltog og undersøgelsen viste blandt andet, at:
- 81 procent af respondenterne cykler dagligt eller næsten dagligt.
- 54 procent af respondenterne kører på en almindelig cykel, mens 21 procent kører på elcykel
- 67 procent af respondenterne har bil til rådighed. Heraf vælger 64 procent altid at pendle på cykel, selvom de har bil til rådighed.
- 43 procent af respondenterne har hjemmeboende børn. 65 procent af dem, der har hjemmeboende børn, vælger altid at pendle på cykel, selvom de har bil til rådighed.
- Fysisk sundhed motiverer 86 procent til at cykle, mens mental velvære er en motivation for 46 procent.
- 89 procent svarer, at de er gladere i hverdagen, når de cykler, mens 71 procent svarer at de er mindre stressede.
Kilde: Det tværkommunale Supercykelstisamarbejde.
