I slutningen af 2023 besluttede det Heimstaden, at omdanne 100 boliger på etagerne 1-7 til hotelværelser i det 16 etager høje Tårn A i ejendomskomplekset A Place To i Esbjerg til hotelværelser.
Årsagen var vanskeligheder med at få udlejet lejlighederne i de tre BIG-tegnede kaktustårne, som ejendomsselskabet i begyndelsen af 2023 overtog det fulde ejerskab af.
I sidste måned kunne Heimstaden så afsløre, at selskabet har indgået en 15-årig driftsaftale med Core Hospitality, som overtager driften af hotellet.
Core Hospitality skriver nu i en pressemeddelelse, at amerikanske Marriott rykker ind med brandet Element by Westin.
Læs også: Nyt boligområde i Sønderris på tegnebrættet
– Da vi blev introduceret til ejendommen, var der ingen tvivl om, at dette var det ideelle Element by Westin hotel med dets høje produktkvalitet og brug af træ igennem alle designelementer, udtaler Axel Steinbach, udviklingsdirektør for Skandinavien i Marriott International.
– Vi er enormt spændte på at bringe Marriott Bonvoy loyalitetsprogrammet til en ny destination i Danmark og at gøre det med vores værdsatte samarbejdspartner, Core Hospitality.
Vokser med Marriott Bonvoy
Når Esbjerg-hotellet i begyndelsen af 2025 omdøbes til Element by Westin, bliver det det første Marriott Bonvoy-hotel i Danmark uden for København.
Ifølge Core Hospitality gør Esbjergs internationale havn og byens strategiske betydning for vindindustrien den til en ideel by for Marriott. Hotellet vil være tilgængelig for over 200 millioner Marriott Bonvoy medlemmer.
Læs også: Ejendomsudvikler vil udvikle over 500 boliger ved Guldager
– Vores ekspansion af Marriott Bonvoy varemærker i Danmark får positiv indvirkning på tværs af vores portefølje, da vi øger loyalitetsprogrammets fordele for lokale rejsende, forbedrer kendskabsgraden til brandet i Danmark og styrker vores kommercielle indsats, udtaler Peter Haaber, administrerende direktør i Core Hospitality.
– Esbjerg er en fantastisk lokation for både ferie- og erhvervsrejsende, og vi glæder os til at komme ind på markedet med så stærke ejerpartnere og franchisepartnere.
Hotellet slutter sig til Marriott Internationals eksisterende portefølje af fem hoteller i Danmark, hvilket styrker Marriott Bonvoy-tilbuddet i Danmark. Element by Westin bliver det sjette Marriott-ejede mærke, der åbner i Danmark, efter AC by Marriott, Fairfield by Marriott, Marriott Hotels, Moxy Hotels og Residence Inn by Marriott.