Miljøorganisationer klager til EU over Lynetteholm

Byggeriet af Lynetteholmen i København kan bogstavelig talt være en prop i Øresund, der blokerer for vandgennemstrømningen til Østersøen. Det mener de 17 miljørorganisationer, der har slået sig sammen i koalitionen Coalition Clean Baltic.

“En uafhængig vurdering lavet af det hollandske firma Deltares viser, at det kan blokere vandgennemstrømningen med op til 0,5 procent, og det kan få store negative konsekvenser for havmiljøet”, skriver koalitionen i en pressemeddelelse.

Derfor har organisationerne sammen henvendt sig til EU, om at få stoppet projektet.

– At blokere for vandgennemstrømningen i Øresund kan få store konsekvenser for økosystemerne i Østersøen. Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen gennemfører en høring af de berørte lande, inden projektet fortsættes. Tiden er imod os, fordi arbejdet med projektets fase 1 fortsættes, og hvis ikke projektet bremses nu, så kan det snart være for sent, udtaler Frederik Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark og initiativtager til koalitionen sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Coalition Clean Baltic, i pressemeddelelsen.

Koalitionen peger på, at en langvarig praksis i Danmark og forståelse blandt Østersølandene har sikret, at ingen store byggeprojekter kan begrænse vandgennemstrømningen til Østersøen – en forståelse, der også benævnes en “nul-løsning”.

I henvendelsen opfordrer de organisationerne til, at projektet ændres for at sikre en nul-løsning for saltvandsgennemstrømningen til Østersøen, at der gennemføres en ny høring blandt alle Østersølandene, og at projektet sættes på pause, indtil en høring har fundet sted.

– Efter pres fra især de svenske myndigheder besluttede den danske transportminister gudskelov at stoppe dumpningen af forurenet slam i Køge Bugt – men miljøpåvirkningen af Østersøen af forurenet slam er “vand” ved siden af den miljøpåvirkning, en nedsat saltvandsgennemstrømning kan få. Derfor håber vi, at den danske regering igen vil lytte til sine naboer og sikre Østersøen for fremtiden, udtaler formand for Danmarks Naturfredningsforening afdeling på Stevns, Michael Løvendal Kruse.

Koalitionen skriver, at myndighederne i et land ifølge FNs Espoo-konvention og EU’s SMV/EIA direktiverer  forpligtet til at høre alle lande, der kan blive miljømæssigt påvirket af et byggeprojekt, medmindre en betydelig grænseoverskridende påvirkning kan udelukkes med sikkerhed. Koalitionen bag skrivelsen mener ikke, at dette med sikkerhed kan udelukkes og kræver derfor, at Lynetteholm-projektet bliver sat på pause, indtil en høring af alle østersølandene er foretaget, og den danske stat har sikret en nul-løsning for projektet.

Indtil videre bliver kun Sverige hørt ifølge Espoo-konventionen. Den daværende svenske miljø- og klimaminister Per Bolund skrev den 6. maj 2021 i et direkte brev til den danske miljøminister med en anmodning om, at Danmark ikke vedtog anlægsloven, før miljøpåvirkningerne af projektet var tilstrækkeligt undersøgt og Espoo-forhandlinger afsluttede. Anlægsloven blev dog vedtaget af et flertal i Folketinget den 4. juni 2021.

Den danske regering udtalte i maj 2022, at muligheden for teknisk at lave en nul-løsning for Lynetteholm-projektet vil blive undersøgt. For at sikre at dette sker, mener koalitionen, at det er nødvendigt, at offentlighedens bevågenhed og politisk pres opretholdes.

Margrete Auken til kamp mod Lynetteholm

EU-Parlamentariker Margrete Auken, der allerede har hjulpet sagen frem i EU-udvalget for Borgerklager, forsøger nu at råbe EU-Kommissionen op ved at stille spørgsmål ved lovligheden af måden, det er foregået på.

Desuden opfordrer hun i en mail til sine grønne EU-kolleger fra de andre Østersølande til at lægge pres på den danske regering for at sørge for, at alle regler bliver overholdt.

Lynetteholmen anlægges som en ny ø ved at opfylde et areal på cirka 2 millioner kvadratmeter i Øresund i forlængelse af Refshaleøen og Lynetten.

Den kunstige ø skal blandt andet medvirke til at beskytte København mod stigende vandstande. Desuden skal den rumme 20.000 boliger.

Projektet Lynetteholmen kan tage op mod 50 år at gøre færdigt og har en anlægssum på 20 milliarder kroner. Regeringen forventer at projektet står helt færdig senest 2070.