Randers. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Randers. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I Randers Kommune bygger den nye Boligplan 2025-2037 bygger videre på den tidligere boligplan fra 2023.

Planen tager højde for en række nye forhold: Kommunen har besluttet besparelser på omsorgsboliger i budgettet for 2025-2028, den seneste befolkningsprognose viser færre ældre end forventet, og antallet af ledige plejeboliger er steget de seneste år.

En del af forklaringen på de mange tomme boliger er, at flere ældre bliver boende i deres eget hjem længere – blandt andet på grund af bedre boligstandard, hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Den nye boligplan viser, at der i 2033 vil være behov for 163 flere pleje- og demensboliger, og i 2037 vil behovet være steget til 258 boliger. Det er langt færre end tidligere forudset. Til sammenligning pegede Boligplan 2023-2033 på et behov for 1.282 boliger i 2033, mens det nuværende skøn er nede på 959 boliger – en forskel på hele 323 boliger.

– En væsentlig årsag til faldet i efterspørgslen er, at der er bygget en hel del nyere boliger med en mere hensigtsmæssig indretning med elevator, så flere kan være i egen bolig, sagde borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen (S), da sagen blev behandlet på det seneste byrådsmøde i slutningen af april.

– Jeg har stor respekt for ønsket om at blive i eget hjem længst muligt. Det betyder så, at vi som kommune også må ændre på de tilbud, vi har, lød det fra borgmesteren.

Selvom der frem mod 2036 forventes en midlertidig overkapacitet af plejeboliger, vurderer kommunen ikke, at det er problematisk. Samtidig med at antallet af plejeboliger stiger, reduceres antallet af ældreboliger med kald – og det kan på sigt skabe en øget efterspørgsel på plejeboliger. Hvor stor den efterspørgsel bliver, er dog endnu usikkert.

Anbefalinger i boligplanen

Den opdaterede plan indeholder flere anbefalinger for at sikre en bæredygtig udvikling i boligmassen:

  • Fortsætte omdannelsen af cirka 200 ældreboliger med kald til plejeboliger, med fokus på at overholde bygnings- og brandsikkerhedskrav.

  • Nedlægge cirka 100 ældreboliger med kald og i stedet skabe boliger, der er velegnede for ældre og personer med handicap.

  • Bygge et nyt plejecenter med 75 plejeboliger, som allerede er afsat midler til i budgettet.

  • Følge udviklingen i behovet for specialiserede demensboliger.

  • Udarbejde en langsigtet plan for renovering og fornyelse af den bemandede boligmasse.

  • Revidere boligplanen i 2028 og derefter hvert fjerde år.

Kilde: Randers Kommune.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling