I totalentreprise skal MT Højgaard ifølge Århus Stiftstidende bygge 4.350 kvadratmeter lejligheder med tilhørende udearealer for Konstruct.
Projektet på Vestergårdsvej ved Viby Ringvej omfatter desuden en Lidl-butik på 1.200 kvadratmeter.
– Hos Konstruct er der stor tilfredshed over at vi, i et vanskeligt marked, er lykkedes med at nå frem til denne milepæl med igangsætningen af byggeriet i Viby, udtaler Ole Vistisen fra Konstruct.
Læs også: De bygger boliger på JP-grunden i Aarhus
– Vi ser frem til at forskønne nærområdet på Vestergårdsvej, samt at vi i første halvdel af 2026 kan tilbyde 80 nye og attraktive lejemål for kommende beboere i området, udtaler Ole Vistisen fra Konstruct.
Aart Architects har med Artelia som ingeniør sat stregerne til projektet.
MT Højgaard Danmark går i gang med byggeriet til november. De første beboere forventes at kunne flytte ind i marts 2026.
Sammen byggede Konstruct og MT Højgaard i 2022 et projekt med 248 lejligheder på Enghaven i Risskov.