NCC afleverer de første boliger i stort projekt i vækstkommune

I Herlev opfører NCC i seks etaper boligprojektet Bakkekæret for Green Point. Første etape med lejligheder er netop afleveret.

De første lejere har nu fået nøglerne til deres nye lejligheder i Bakkekæret på Hørkær 8 i Herlev.

De flytter dog ind i et område, som gennem de næste halvandet års tid fortsat vil være en byggeplads.

Det skriver NCC i en pressemeddelelse.

I totalentreprise er NCC nemlig i gang med at bygge i alt 445 nye lejeboliger i seks etaper på en grund, hvor virksomheden frem til 2020 havde asfaltproduktion.

NCC har afleveret de første lejligheder i stort boligprojekt på Hørkær i Herlev. Foto: NCC.
NCC har afleveret de første lejligheder i stort boligprojekt på Hørkær i Herlev. Foto: NCC.

Projektet har et samlet omfang på 34.155 kvadratmeter og prisen på byggeriet lyder på 640 millioner kroner.

En gammel industrigrund omdannes til et nyt boligområde midt i Herlev og tæt på den kommende letbane, der forventes at køre sin første tur i 2025.

De to næste etaper med boliger afleveres med udgangen af august og november i år, mens de sidste tre etaper afleveres næste år. Endelig aflevering forventes med udgangen af september 2025.

Projektet er tegnet af Holscher Nordberg med Urban Power som landskabsarkitekter og Svend Poulsen A/S som rådgivende ingeniør.

NCC har afleveret de første lejligheder i stort boligprojekt på Hørkær i Herlev. Foto: NCC.
NCC har afleveret de første lejligheder i stort boligprojekt på Hørkær i Herlev. Foto: NCC.

Ifølge NCC er området er “designet til at give beboere og besøgende en oplevelse af et levende naturområde i byen, skabt af varierende bygningshøjder og udnyttelse af terrænspring sammen med grønne områder”.

– Som bygherre vil man jo altid glæde sig over et projekt, der rejser sig fra idéer og tegninger og bliver til virkelige boliger, som bliver til nye hjem. Det er meget tilfredsstillende. Det bliver et meget smukt sted, udtaler direktør Jens Damgaard fra Green Point.

Arbejdet skrider godt fremad på projektet, selvom det er en udfordring for byggetholdet, når man på samme tid skal klargøre og aflevere én del af byggeriet, samtidig med at den øvrige produktion kører videre for fuld damp, lyder det fra NCC.

NCC har afleveret de første lejligheder i stort boligprojekt på Hørkær i Herlev. Foto: NCC.
NCC har afleveret de første lejligheder i stort boligprojekt på Hørkær i Herlev. Foto: NCC.

Samtidig med afleveringen af første etape, har råhus-holdet lagt sidste hånd på deres arbejde på den sjette og sidste etape.

– Man bliver aldrig træt at opleve når bygningen ”rejser sig ” og bliver til virkelighed. Så glemmer man alle udfordringer og det hårde arbejde, udtaler Pece Angelovski, som er projektdirektør i NCC Building Nordics’ byggeenhed i Østdanmark.

– At nå godt i mål kan kun lade sig gøre, når det udførende team og rådgiverne løfter i flok sammen med bygherre.

Bakkekærets boliger opføres med henblik på at blive certificeret til DGNB Platin.

Byggeriet begyndte i tredje kvartal 2022, og sidste etape af fem forventes afleveret i tredje kvartal 2025.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling