NCC bygger svømmehal i Vrå for 120 millioner

I forlængelse af Idrætscenter Vendsyssel bygges en ny svømmehal. NCC og bygherren, Idrætscenter Vendsyssel. Byggeriet af ICV Svømmecenter er sat i gang.

Den kommende svømmehal ved Idrætscenter Vendsyssel og Vrå Skole er tegnet af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter. Ingeniørrådgiver på projektet er Brix & Kamp. Byggeriet er nu i gang, og svømmecentret forventes at stå klar til brug i foråret 2026.

Det skriver totalentreprenøren i en pressemeddelelse.

– Vi har mødt fantastisk opbakning til projektet; vi bygger et af Nordjyllands mest moderne svømmecentre. Nu glæder vi os til samarbejdet med NCC og de øvrige involverede, udtaler centerdirektør Alex Rasmussen fra Idrætscenter Vendsyssel, der er bygherre på projektet.

Projektet har en kontraktsum på cirka 120 millioner kroner.

Det nye svømmecenter opføres på den vestlige del af Idrætscenter Vendsyssel grønne areal, delvist hen over en eksisterende opvisnings­bane som flyttes mod øst. Tennisbanerne forbliver på den nuværende placering, og der gøres forberedelser til tilbygning med crossfit og et aktivitetsrum. Herudover er der plads til et springbassin ved den nordlige gavl.

Læs også: Omdannelsen af Hjørring midtby går ind i næste etape

Café og foyer udvides mod nord med udsyn til fodboldbanerne udenfor samt svømmecentrets morskabsbassin og 25 meter bassin indenfor. For at skabe sammenhængskraft i det nye idrætscenter etableres en fysisk forbindelse mellem det eksisterende Idrætscenter og det nye svømmecenter.

Materialevalget er foretaget ud fra en samlet vurdering af be­hovene for robusthed og driftsvenlighed samt arkitektonisk, miljømæssig og æstetisk værdi. Med andre ord en totaløkonomisk betragtning.

Svømmecenterets opføres som en bærende limtræskonstruktion. Tagbelægningen udføres i tagpap og facader i grå/metalliske plader. Den nordlige gavl udføres i glas og med en perforeret sinusplade, der sikrer et optimalt indeklima. Materialevalget er taget på baggrund af gennemprøvede løsninger, der sikrer lang holdbarhed med minimal vedligeholdelse.

NCC har tidligere opført svømmehallen i Gigantium i Aalborg, der ligeledes er tegnet af Kjaer & Richter.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling