Politikerne i borgerrepræsentationen i København skulle i går tage stilling til et forslag om at nedsætte den maksimale størrelse på sammenlagte lejligheder fra 150 kvadratmeter til eksempelvis 130 kvadratmeter.
Forslaget var stillet af Enhedslisten og Alternativet samt løsgænger Helle Jønch, der har en fortid som ejendomsmægler.
Ifølge medlemsforslaget mener forslagsstillerne, “at kommunen ideelt set bør have mere vidtgående muligheder for at regulere boligstørrelserne”.
Enhedslisten, Alternativet og Helle Jønch henviser til boligredegørelsen fra 2023. Den viser, at København frem mod 2060 vil vokse med 120.000 indbyggere, hvilket svarer til omkring 81.000 nye husstande.
Af dem forventes 57.000 at være enlige uden børn, og 15.000 at være par uden børn, 5.300 par med børn og 2.400 enlige med børn. Det forholder sig dermed således, at fremtidens pres på boligmarkedet ikke navnlig vil blive udgjort af børnefamilier – men tværtimod i langt større grad af enlige.
Af boligredegørelse 2023 fremgår det desuden, at selvom der de seneste 15 år er opført cirka 20.000 små og mindre boliger, så er antallet er kun steget med knap cirka 10.000 små boliger, hvilket ifølge forslagsstillerne primært skyldes sammenlægninger af boliger.
Sammenlægning af boliger dermed modvirke den boligsammensætning, der ønskes politisk, lyder det fra Enhedslisten, Alternativet og Helle Jønch.
– Bagtæppet er, at vi meget tydeligt ser – i de boligredegørelser, som vi selv har bestilt – at presset på det københavnske boligmarked i fremtiden altovervejende kommer fra de enlige, sagde Emil Sloth Andersen (Å) på mødet i borgerrepræsentationen.
Han har tidligere og uden held talt varmt for at få fjernet den omdiskuterede 95 kvadratmeter-regel, som dog ikke var på dagsordenen i denne omgang.
Ole Birk Olesen (LA) fremhævede på mødet det paradoksale i, at man har en regel, der forhindrer udvikling af små boliger, når der samtidig stilles forslag om en regel, der skal forhindre, at små boliger forsvinder.
– Det er jo noget værre rod, som Københavns Kommune er kommet ind på her, sagde han.
– Først laver man regler, som man har kørende i mange år, som siger, at alle nybyggede lejligheder skal være mindst 95 kvadratmeter i gennemsnit. På den måde sørger man for, at der ikke bliver bygget nok små lejligheder til den store efterspørgsel, der er. Og på et tidspunkt erkender man, at det var måske også lige en tand for skørt, at alle nybyggede lejligheder skulle være gennemsnitligt 95 kvadratmeter.
– Så nu kører vi med en regel, der hedder, at halvdelen af alle nybyggede lejligheder skal være mindst 95 kvadratmeter store, selvom det medfører, at der er en overefterspørgsel på mindre lejligheder i København, som ikke bliver imødekommet af nybyggeriet, fordi halvdelen af lejlighederne skal være mindst 95 kvadratmeter, lød det fra Ole Birk Olesen.
Han lagde ikke skjul på, at han ville foretrække at fjerne 95 kvadratmeter-reglen frem for at indføre en ny regel, der skal rette op på de skævvridninger af boligmarkedet i København, som 95 kvadratmeter-reglen medvirker til at skabe.
Men der altså ikke var flertal for at sænke den maksimale grænse for sammenlægninger af lejligheder. Til gengæld var der politisk tilslutning til to andre tiltag.
Politikerne besluttede nemlig, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal undersøge, hvad praksis har været i de seneste år for sammenlægning af lejligheder. Undersøgelsen skal blandt andet belyse, hvor mange lejligheder, der er sammenlagt, hvilken størrelse, de har fået, og i hvilke bydele der sammenlægges lejligheder.
Desuden var der flertal for, at pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen at udarbejde en vurdering af, om det er muligt at fravige maksimale grænse i særlige tilfælde – for eksempel i områder, hvor der er mange små lejligheder, men mangel på store lejligheder.
