Det Grønlandske Hus på Vestebro 79 i Aalborg er netop blevet solgt. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordicals Aalborg, som har formidlet handlen.
Sælger er Jomfru Anegade Ejendomsselskab, mens køber er Thyborøn Invest. Ejendommen har blot været på markedet i fire uger.
– I mere end 30 år har Nordicals Aalborg været rådgivere for det nordjyske erhvervsliv -og det er en fornøjelse at have formidlet salget af denne velkendte ejendom både i 2011 og nu igen i 2024. Tak for tilliden. Vi ser frem til at fortsætte med at levere rådgivning til det nordjyske erhvervsliv i mange år fremover, udtaler Steen Royberg, partner i Nordicals Aalborg, som har varetaget salget af ejendommen.
Læs også: Kontorejendom i Aalborg solgt til privat investorkreds
Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i Aalborg – fortsætter som lejer i ejendommen.
Sælger er blevet rådgivet af advokat Karen-Marie Hovmøller Hos Hovmøller & Thorup Advokatfirma, mens køber har været repræsenteret ved advokat Jesper Studsgaard hos Advokatfirmaet Vingaardshus.
Rask & Hede køber kontorejendom på Kayerødsgade
Nordicals Aalborg og erhvervsmægler Peter Rom Christiansen har også for nylig formidlet handlen af Kayerødsgade 37-39.
Det er Rask & Hede, der har købt den 5.240 kvadratmeter store ejendom af et selskab ejet af Peter Harpsøe Sørensen.