I Hillerød Kommunes klimaplan er det vedtaget, at kommunen vil certificere alt nybyggeri og renovering med en anlægssum over 20 millioner kroner til DGNB Guld.
Kommunens forvaltningen har dog erfaret at renoveringsopgaver ikke nødvendigvis bliver mere bæredygtige ved en DGNB-certificering.
Derfor har politikerne i byrådet nu besluttet, at kravet om DGNB-certificering af renoveringsopgaver med en anlægssum på over 20 millioner kroner, kan afviges i de tilfælde, hvor en anden indsats vil være mere bæredygtigt for byggeriet.
– Der er udviklet andre bæredygtige måder at behandle sager på, hvor det er vigtigt ikke at tage en DGNB Guld-certificering, hvis der er en, der er bedre i forhold til det arbejde, som skal gøres. Og når det er større byggesager, så vil det være byrådet, som bestemmer, hvilken bæredygtighedsmetode, vi skal vælge, sagde Hillerød Kommunes borgmester Kirsten Jensen (S) på byrådsmødet.
– Og derfor så er dette ikke en sag om at gå under DGNB-certificering. Det er et spørgsmål om at få den mest relevante bæredygtighedscertificering i vores arbejder.
Ifølge kommunens forvaltning giver det ud fra et bæredygtighedsperspektiv ikke mening at DGNB-certificere renoveringsprojekter, hvor der kun er tale om overfladiske renoveringer. Det gælder eksempelvis, når der ændres på funktionerne i en bygning, hvor forvaltningen typisk kun flytter på indervægge og laver små udskiftninger i installationerne.
Certificeringsordningen stiller nemlig krav om, at renoveringsopgaven skal omfatte forbedringer af klimaskærmen og udskiftning af tekniske anlæg, for at renoveringsopgaven er egnet til certificering. Incitamentet for at påbegynde en renovering bliver derfor ”vendt på hovedet”, da det for eksempel ikke er bæredygtigt at udskifte vinduer for certificeringens skyld, hvis de eksisterende vinduer er velfungerende.
DGNB-certificeringen giver dog stadig mening på de renoveringsopgaver, hvor bygningerne er i sådan en stand, at der skal foretages udskiftninger af de tekniske anlæg og klimaskærmsrenoveringer som for eksempel tagudskiftning.
Samtidig fastholder forvaltningen kravet om DGNB-certificeringen på nybyggeri med anlægssum over 20 millioner kroner.
Forvaltningen gør dog opmærksom på, at nogle af de igangværende store nybyggerier ikke vil blive DGNB-certificeret, da anlægsbudgettet for disse byggerier blev vedtaget inden kravet herom.
Det gælder for eksempel Generationernes Kvartershus i Favrholm samt flere af de store skolebyggerier. Forvaltningen arbejder dog alligevel på at sikre de mest bæredygtige byggerier i disse projekter, understreges det.
