Nebbegård mellem Isterødvejen og Ravnsnæsvej ved Sjælsø skal omdannes til boliger. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Nebbegård mellem Isterødvejen og Ravnsnæsvej ved Sjælsø skal omdannes til boliger. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I begyndelsen af 2024 besluttede politikerne i Hørsholm Kommune at sende et lokalplanforslag og et tilhørende kommuneplantillæg for omdannelsen af Nebbegård ved Sjælsø i otte ugers offentlig høring.

Den kendte ejendomsudvikler Ib Henrik Rønje fra Kongeegen købte i 2017 den tidligere landbrugs- og skoleejendom for 22 millioner kroner med henblik på at omdanne den til 41 boliger.

I forbindelse med den offentlig høring kom der 13 høringssvar, og Rudersdal kommune nedlagde veto mod lokalplanforslaget og kommuneplantillægget med henvisning til trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser ved 41 boliger.

Læs også: Udvikler vil bygge 180 nordsjællandske boliger

Desuden kom der en indsigelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som påpegede, at planerne ikke var i overensstemmelse med med planlovens byvækstregler og Fingerplanens bestemmelser om de indre grønne kiler.

Derfor kan forslaget ikke endeligt vedtages, inden der er opnået enighed om planforslaget og indsigelsen eller miljøministeren for byer og landdistrikter har truffet afgørelse.

Hørsholm Kommune har indgået aftale med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som indbærer, at der ikke kan arbejdes videre med det lokalplanforslag, der var i høring sidste år.

Derfor skal der nu udarbejdes en helt ny lokalplan. Og der er vel at mærke tale om en sag, som allerede har adskillige år på bagen.

Læs også: Udviklingsplan for 200 nordsjællandske boliger igangsættes

– Den har været undervejs i lang tid, må man sige. Det var da jeg startede i kommunalbestyrelsen for syv år siden, der var vi allerede ved at drøfte, hvad der skulle ske derude, sagde formand for Byudviklingsudvalget, Charlotte Kirchheiner (K) på kommunalbestyrelsesmødet den 27. januar, hvor sagen atter var på dagsordenen.

I den nye lokalplan er der desuden skåret en luns af projektet. Ifølge Hørsholm Kommunes administration er der mulighed for at planlægge for 15 helårsboliger og cirka 26 ferieboliger. Da sagen blev behandlet i Byudviklingsudvalg i december 2024, besluttede udvalgsmedlemmerne dog, at der skal udarbejdes et nyt lokalplanforslag, som blot vil give mulighed for maksimalt 15 helårsboliger og 15 fritidsboliger.

– Vi har sammen i Byudviklingsudvalget fundet frem til, at vi synes, det vil være passende, at det er 15 helårsboliger og 15 fritidsboliger. Og det er simpelthen fordi, hvis der er for mange fritidsboliger, så er vi bange for, at det sådan skaber lidt en spøgelsesstemning, hvor der kommer til at ligge tomme boliger i en stor del af året, sagde Charlotte Kirchheiner på kommunalbestyrelsesmødet.

Læs også: Ny plan for 350 nordsjællandske boliger samt hotel og plejehjem

– Desuden så har vi også lidt bøvl med Rudersdal Kommune, og vi håber, at de kan acceptere 30 boliger med den trafik, det nu vil generere, sagde udvalgsformanden.

Hvis alt forløber efter den nuværende tidsplan, kan en ny lokalplan for projektet endeligt vedtaget i august eller september 2025.

Nebbegård blev oprindeligt bygget som en landbrugsejendom, men de gamle landbrugsbygninger lagde i en årrække adresse til Isterød Efter- og Højskole og Tidens Højskole, indtil skolen lukkede i 2011.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling