Under Orientkajs metrohøjbane tæt ved havnen og Nordhavns første havnebusstoppested er et 1.500 kvadratmeter stor byrum byrum til unge piger på vej. Visionen er et byrum, der taler til sanserne med vild og blomstrende bevoksning langs kanterne, et stort skulpturelt træmøbel, der bugter sig gennem byrummet, forskelligartet belysning og et område til dans og træning med blandt andet trampoliner og et stort spejl, skriver By & Havn i en pressemeddelelse.
Byrummet, der forventes at stå klar i slutningen af 2023, er udviklet til de 13-18 årige i tæt samarbejde med op mod 90 elever fra Randersgade Skole og Copenhagen International School.
Forskning viser, at pigers idrætsdeltagelse falder kraftigt i teenageårene, og det går ud over deres sundhed. Ifølge By & Havn afspejler den tendens sig også i mange af byens såkaldte “aktive byrum”, hvor boldbaner, parkour-anlæg og skateparker oftest indtages af unge drenge, mens pigerne bliver tilskuere til aktiviteterne.
Byrummet under metrohøjbanen skal derfor være et sted som pigerne – og andre der almindeligvis ikke er aktive i byen – også har lyst til at indtage og bruge.
– Vi vil gerne skabe et byrum, der tilbyder noget til dem, der almindeligvis sidder og kigger på, at de andre hopper og springer. Undersøgelser viser, at det især er unge piger, og derfor er vi gået til dem. Samtidig kunne vi se, at der mangler et sted i Nordhavn til den unge aldersgruppe, udtaler Anne Skovbro, der er administrerende direktør i By & Havn, i meddelelsen.
– Vi kan se, at det er vigtigt for pigerne, at byrummet taler til sanserne, og at der ikke er spilleregler eller krav til, hvad man skal lave, som der eksempelvis er med en fodboldbane. De vil gerne selv definere og udforske stedet. Og så skal der være flere forskellige brugergrupper, der bruger byrummet så man kan spejle sig i de voksne eller interagere med drengene, udtaler Anne Skovbro videre.
Byrummet udvikles under overskriften “en grøn opholdsstue”, som tager udgangspunkt i syv principper, der fremkom i analysen og samarbejdet med eleverne fra de to skoler. Det store skulpturelle træmøbel, der bugter sig hele vejen igennem byrummet, skaber små nicher i byrummet, så man kan være mange sammen men også tale i mindre grupper, fordi pigerne motiveres af det sociale og dannelsen af fællesskaber.
Trampoliner, et spejl og en danseplads åbner op for den kreative leg uden stringente regler, og samtidig giver et træningsområde mulighed for mere klassiske fysiske aktiviteter, så det tiltrækker flere brugergrupper af byrummet. Beplantningen og belysningen taler ind i ønsket om et sanseligt byrum. Planterne bliver af mere vildtvoksende karakter og om aftenen vil lys i bedene danne skyggespil op på metrohøjbanen, der hænger som et loft over byrummet, skriver By & Havn.
Tegningerne af byrummet præsenteres løbende for de to skoler i løbet af maj og juni.
By & Havn har samarbejdet med BARK Rådgivning og arkitektfirmaet Keingart Space_Activators om processen og byrummets udformning. BARK Rådgivning har foretaget en dybdegående antropologisk undersøgelse af pigernes brug af byen og afholdt en workshop for eleverne. Keingart har på den baggrund tegnet byrummet.
De syv principper for udviklingen af byrummet
Byrummet er udviklet ud fra syv principper. Principperne er fremkommet på baggrund af både eksisterende viden, ekspertinterviews og analysen af det kvalitative feltarbejde på Østerbro og i Nordhavn.
- Mødested: Pigerne motiveres af det sociale samvær og fællesskabet i brugen af byen. Derfor skal byrummet skabe rammer for kommunikation og dannelsen af fællesskaber.
- Understøt gåtur og lavintens aktivitet: den lavintense aktivitet dyrkes. Forskning viser, at piger oftere oplever byrummet på vej til et mål i stedet for byrummet som et mål i sig selv. Det er derfor vigtigt at indtænke passager, stier og ruter gennem byrummet for at inkludere pigernes bevægelsesaktiviteter.
- Destination: Pigegrupperne er særligt tiltrukket af steder, der udmærker sig visuelt eller sanseligt, og disse steder bliver destinationer, som pigerne genbesøger og kobler deres fælles minder til. En markant æstetik eller en særlig sanselig oplevelse kan være med til at skabe stedet som et fælles navngivet mødested i vennegruppen og indgå som en del af deres digitale sociale liv på Instagram, TikTok og Snapchat. Stedets støttefunktioner i form af mulighed for at købe snacks, mad og drikke i nærheden er også vigtigt.
- Et sted for flere brugergrupper: både voksne man kan spejle sig i og andre jævnaldrende at forholde sig til og interagere med herunder drenges aktiviteter.
- Facilitér aktiviteter: Der skal være mulighed for at skabe forskellige begivenheder. Eksempelvis loppemarkeder, tegne- og graffitiworkshop, pop-up aktiviteter, rulleskøjteløb og lignende som kan motivere piger til at være aktive i byen.
- Et sted der ikke stiller krav: Pigegrupperne udforsker og indtager forskellige rum i byen på deres egne præmisser. Undgå derfor klart definerede faciliteter der inviterer til konkurrencepræget aktivitet med klare regler og krav og muliggør i stedet aktiviteter, som ikke er fast definerede.
- Åbent for forandring: Foranderlighed i trends og aktiviteter karakteriserer de unge. Byrummet skal derfor være åbent for forandring også efter udviklingsprocessen. Der skal være plads til, at de unge selv kan være med til at skabe indholdet af aktiviteter på stedet og invitér dem gerne ind i udviklingsprocessen.
