Den nye guide, Samskabte Landskaber, samler erfaringer fra forskningsprojektet Lokale Landvindinger.
Her har forskere fra Københavns Universitet undersøgt, hvordan brugen af blandt andet lokale fortællinger kan afdække forskellige syn på landskabet og bygge bro mellem lodsejere, borgere, myndigheder og andre aktører.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
– Der er kamp om pladsen i Danmark. Det er derfor vigtigt at samtænke behov og indsatser, når offentlige organisationer i de kommende år skal omlægge landskaber for at sikre den grønne omstilling, siger projektleder Stine Krøijer, der er lektor på Institut på Antropologi og medforfatter til guiden.
Læs også: Danske landskabsarkitekter bag finsk biodiversitetsguide
Bag det fysiske landskab gemmer sig også et socialt landskab, forklarer guidens hovedforfatter, Kathrine Dalsgaard, erhvervs-ph.d. i Naturstyrelsen og på Institut for Antropologi.
– I vores samarbejde med flere kommuner, landboforeninger og styrelser under Ministeriet for Grøn Trepart har vi mødt et stærkt ønske om at få konkrete redskaber til at håndtere de sociale og kulturelle aspekter i projektledelsen. Hvordan samarbejder man med lodsejere og andre borgere og designer en god proces ved omlægningen af et landskab?
Det spørgsmål vil blive endnu mere presserende i de kommende år. Et flertal i Folketinget har netop indgået aftalen om Den Grønne Trepart, der blandt andet indebærer, at der skal rejses 250.000 hektar skov og omlægges 140.000 hektar klimabelastende lavbundsjorde som svar på klima- og miljø- og biodiversitetskriserne inden 2030.
Læs også: Klimatilpasning er en måde at gentænke landskab og design på
Den nye guide er derfor især skrevet til projektledere i kommuner, styrelser og andre organisationer, der er involveret i arealomlægningen. Fokus er særligt på udvikling af såkaldte multifunktionelle løsninger, hvor mange interesser skal spille sammen. Det kan for eksempel være hensyn til land- og skovbrug, behovet for rent grundvand og mindre udledning af drivhusgasser – eller ønsker om at få et rigere natur- og friluftsliv.
Konkret beskriver guiden seks faser i et typisk projektforløb fra fastlæggelse af formål og organisering over forundersøgelser, borgermøder og idéudvikling til implementering, afslutning og evaluering.
Et gennemgående tema er behovet for god kommunikation og et opgør med silotænkning i planlægningen, og guiden krydrer det med gode som mindre gode erfaringer fra multifunktionelle jordfordelingsprojekter i Skalsådalen, Nørreådalen og Glenstrup Sø.
Læs også: Nyt samarbejde om klimaberegninger på landskabsprojekter
Mange af de nye projekter baserer sig på frivillige aftaler med lodsejere. Det gør det ifølge Kathrine Dalsgaard særligt vigtigt at sikre en god proces, hvor man inddrager mange aktørers fortællinger og perspektiver i arbejdet med at udvikle fælles visioner og løsninger.
– Det handler om at få og fastholde en god dialog fra starten. Vi taler om projekter, hvor der indgår mange forskellige mennesker og kulturer, og hvor god kommunikation og samarbejde er afgørende. Fortællinger kan vise, hvordan mennesker lægger vægt på forskellige sider af det samme landskab – og kan i bedste fald bruges til at udvikle en ny fælles forståelse af fremtidens landskab, udtaler Kathrine Dalsgaard.
Fakta om guiden og projektet
Guiden udspringer af forskningsprojektet Lokale Landvindinger med forskere fra Institut for Antropologi og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
De undersøger her, hvordan fortællinger og samskabelse kan indgå i lokale multifunktionelle landskabsprojekter. Det sker i samarbejde med Naturstyrelsen Himmerland, Mariagerfjord Kommune, Viborg Kommune og Randers Kommune.
Guiden er udarbejdet af Kathrine Dalsgaard, Inge-Merete Hougaard, Lone Søderkvist Kristensen og projektets leder Stine Krøijer med støtte fra Velux Fonden, Innovationsfonden, Life IP Natureman og Naturstyrelsen.
Kilde: Københavns Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
