Phillip Adler indtrådte den 1. januar 2025 som partner i Nordicals København.
Han skal spille en central rolle i virksomhedens fortsætte vækst, oplyser erhvervsmæglerfirmaet i en pressemeddelelse.
– Jeg er meget stolt over at træde ind som partner i Nordicals København. Vi arbejder hver dag for at stille vores kunder bedst muligt på det kommercielle ejendomsmarked, og det er et mål jeg i min nye rolle fortsat vil have foran mig, udtaler Phillip Adler.
– Vi har ambitiøse vækstmål de kommende år indenfor flere af vores forretningsområder, og jeg ser særligt frem til at videreudvikle vores Capital Markets-rådgivning.
Læs også: Nordicals København opruster med ny chef for vurderingsafdelingen
Phillip Adler har mere end 10 års erfaring fra ejendomsbranchen og har det seneste halvandet år været associeret partner og Director, Capital Markets i Nordicals København.
Nordicals København har det seneste år oprustet på flere fronter for at kunne følge med den efterspørgsel, der opleves på virksomhedens ydelser. I den proces har det været afgørende at sikre det rette ledelseslag med stærke kulturbærere, lyder det.
Læs også: Nordicals København opruster med ny chef for udlejningsafdeling
– Phillip Adler har fra første dag hos Nordicals taget ansvar, gået forrest og udmærket sig ved altid at gå et skridt ekstra for vores kunder. Han er en kulturbærer og deler de værdier, vi i Nordicals arbejder efter, fortæller Erik Andresen, direktør i Nordicals og Nordicals København.
Phillip Adlers hovedfokus vil være på udviklingen af Nordicals’ Capital Markets-afdeling i Hovedstaden.
– Phillip Adler vil helt naturligt træde ind i et større ansvar fremadrettet. Han vil også få muligheden for at bringe hans store netværk endnu mere i spil samtidig med, at han fokuserer på at styrke vores transaktionsrådgivning i forbindelse med køb og salg af større ejendomme og porteføljer, fortæller Erik Andresen.