Morten Harmsen overtager rollen som trælastdirektør i Stark Varde.
Han bor i Varde og kommer fra en stilling som salgschef i Stark Esbjerg, oplyser trælastkæden i en pressemeddelelse.
– Stark Varde er på en spændende rejse med udvikling og vækst, udtaler Morten Harmsen.
– Jeg ser frem til at fortsætte denne positive udvikling sammen med kunder og medarbejdere i min nye rolle.
Han startede sin karriere i trælastbranchen i Stark Ølgod i 1995 og har tidligere været sælger i Stark Varde for 12 år siden.
– Jeg glæder mig til at møde både gamle og nye kunder og medarbejdere. Jeg håber, at mange vil kigge forbi og hilse på, tilføjer han.
Morten Harmsen er også engageret i lokalsamfundet som træner for U19-kvindefodboldholdet, som han netop har været på træningsophold med.