Regeringen har netop indgået en ny aftale med SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sætter rammerne for, hvor meget CO2 der må udledes, når der bygges nyt fra januar 2025.
– Med aftalen strammer vi kravene langt mere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale fra 2021. Flere nye byggerier vil blive grønne, og alle danskere vil fremover skulle forholde sig til klimaet, når de bygger en ny bolig, udtaler social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.
De nye krav vil ifølge DI Byggeri træde i kraft med en ændring af bygningsreglementet 2025 (BR25) i juni næste år.
Konkret betyder aftalen, at det fremadrettet vil være tilladt i gennemsnit at udlede 7,1 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år. Hertil kommer, at selve byggeprocessen må udlede 1,5 kg CO2-ækvivalenter per kvadratmeter årligt.
Grænseværdien er udtryk for et gennemsnit og vil være differentieret på tværs af forskellige bygningstyper. Aftalen indeholder også en fremskrivning af grænseværdien, så den gennemsnitlige værdi skal nedsættes med cirka 10 procent i 2027 og yderligere 10 procent i 2029.
– Jeg er glad for, at byggebranchen endelig har fået ambitiøse CO2-krav, der er meget tæt på det, en samlet branche selv har forslået – det har vi efterspurgt længe, udtaler Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.
Det glæder byggedirektøren, at branchen får lidt ekstra tid til at omstille sig til de nye krav, da man oprindeligt havde regnet med, at reglerne ville gælde allerede efter nytår.
– Der er allerede planlagt byggerier for 122 milliarder kroner næste år, og det er derfor ret væsentligt, at de får mulighed for at justere projekterne til de nye krav. Det er ikke noget, man gør med et fingerknips, så jeg glad for, at branchen har fået et halv år mere at løbe på, siger Anders Stouge.
Også hos EjendomDanmark glæder man sig over, at der endelig er indgået en politisk aftale om CO2-udledning til fremtidens byggeri.
– Det er glædeligt, at der lægges op til gennemgribende revidering af bygningsreglementet med fokus på regelforenkling og lettelser for bygningsejere. Det har mange i branchen længe efterspurgt. Samtidigt glæder jeg mig over at, der lægges op til at gennemføre analyse af de økonomiske konsekvenser af nye krav frem imod 2027, udtaler administrerende direktør Peter Stenholm fra EjendomDanmark.
Samtidig er energirenoveringer med vedtagelsen af det nye europæiske bygningsdirektiv røget højt op på lystavlen for mange ejendomsejere. Med det nye EU-direktiv forventes det, at der i de kommende år bliver stillet en del krav til energieffektiviteten i de eksisterende bygninger. Det kræver investeringer, og de kommer ikke af sig selv.
– Muligheden for at foretage investeringer i energirenoveringer spiller klart sammen med, hvilke krav der er til CO2 udledningen. Meget firkantede CO2 krav kan spænde ben for ønsket om at energieffektivisere i et stort omfang – og dermed utilsigtet hæmme investeringslysten særligt uden for de store byer, siger Peter Stenholm.
Trinvis indfasning og fastsættelse af grænseværdier
Grænseværdien for nybyggeris klimapåvirkning for 2025 fastsættes, så cirka 85 procent af de omfattede byggerier skal præstere bedre svarende til gennemsnitligt 7,1 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år.
Grænseværdien strammes med cirka 10 procent i 2027, hvilket svarer til et krav på cirka 6,4 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år.
I 2029 strammes grænseværdien med cirka 10 procent, hvilket svarer til et krav på cirka 5,8 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år.
Grænseværdien differentieres for forskellige bygningstyper. Aftaleparterne er enige om, at indfasningen i medio 2027 og medio 2029 skal fastsættes ud fra den nyeste viden og data.
Kilde: Tillægsaftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om national strategi for bæredygtigt byggeri.
