Politikerne i byrådet i Odense behandlede den 8. november høringssvarene til kommunens nye vision og overordnede strategi for byens udvikling frem mod 2035. Ved samme lejlighed blev den nye bystrategi under overskriften En storby med omtanke vedtaget.
– Jeg plejer at joke med, at det er et hemmeligt dokument. Men selvom der er mange odenseanere, der ikke kender bystrategien, så kommer den til at få betydning for os allesammen, for bystrategien vil præge mange af de beslutninger, vi træffer i de kommende år, sagde borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), på byrådsmødet.
Ifølge kommunens forvaltning har der dog været større interesse end normalt for den nye bystrategi. Bystrategien har været i offentlig høring fra den 26. april til den 21. juni 2023. I den periode er der kommet 61 høringssvar. Det er mere end dobbelt så mange høringssvar som til Bystrategi 2019.
– Det er altid positivt, når borgerne involverer sig på den ene eller den anden måde, sagde by- og kulturrådmand Søren Windell (K) på byrådsmødet.
Formand for børn og unge-udvalget, Cæcilie Crawley (S), hæftede sig også ved det store engagement, som de indkomne høringssvar er udtryk for.
– Når man læser høringssvarene, så er der i hvert fald rigtigt mange, som gerne vil være med til at gå forrest og hjælpe med, at de lykkes, sagde hun med henvisning til de ambitioner og visioner, der præsenteres i strategien.
Store byudviklingsprojekter har ændret Odense
I bystrategien lægges der vægt på, at Odense har været gennem en markant udvikling gennem de seneste ti år med flere store byudviklingsprojekter. Blandt andet blev Thomas B. Thriges Gade lukket i sommeren 2014, og efterfølgende er der blevet skabt nyt byområde, og i maj 2022 gik Odense Letbane i drift.
Nu vil kommunen så “hæve ambitionsniveauet og arbejde for en klimaneutral, sund og levevenlig storby, der er bygget med kvalitet, og som hænger bedre sammen”, som det fremgår af strategien. Planen er, at Odense udvikles indefra og ud, hvilket indebærer, at der fokuseres udviklingen i bymidten og den udvidede bymidte.
Bymidtens tæthed og byliv skal bredes ud, og derfor skal Odense indre havn “være spektakulær, urban og grøn”, mens Nørrebro skal udvikles med “med nye karrébyggerier med aktive stueetager, nye funktioner og spændende byrum”.
Mere letbane og udvikling af Odense Stadion
Også Letbanens etape 2 berøres i bystrategien. Hvis den næste etape nogensinde bliver realiseret, skal den understøtte byudviklingen i Vollsmose og ved det nuværende OUH, ligesom den skal styrke de såkaldte udviklingskorridorer, der er placeret omkring de eksisterende indfaldsveje og letbanekorridorer.
Bystrategien udpeger blandt andet Fremtidens Vollsmose, Campus Odense, Nuværende OUH og Idrætsbydel Bolbro som strategiske byudviklingsprojekter.
Om Idrætsbydel Bolbro fremgår det, at den “skal være en destination for både odenseanerne og besøgende udefra og skal samtidig løfte lokalområdet”.
Der skal skabes sammenhæng mellem idrætsfaciliteterne og til det øvrige Bolbro, og ”kampdagsoplevelsen” ved arrangementer skal styrkes.
En udviklingskorridor mod vest skal koble Bolbro bedre sammen med bymidten, og idrætsbydelen skal udvikles gennem “en helhedsorienteret plan med udgangspunkt i den rette økonomiske model for en renovering og udvikling af Odense Stadion i samarbejde med private parter og områdets brugere”.
Blandede boliger
Ifølge kommunen er der gennem de seneste år i nogle områder blevet bygget mange ens lejeboliger.
Kommunen vil i henhold til bystrategien sikre en større mangfoldighed i boligtyper, størrelser og ejerformer. Eksempelvis vil Odense Kommune understøtte udviklingen af fællesskabsorientered boformer som familie-, senior- og generationsfællesskaber og alternative boligformer.
Desuden skal planlovens muligheder for at sikre almene boliger anvendes, og der skal arbejdes for flere private ejerboliger.
Odense skal være grøn
Det grønne element får også en del plads i strategien. Det understreges, at allerede i dag stilles krav om biodiversitet, opholdsarealer og vandhåndtering ved privat byggeri. Hvis lovændringer giver muligheden, vil Odense Kommune fremadrettet også stille højere krav til etablering af nyt naturareal ved privat byggeri.
Ambitionen er, at Odense skal være Danmarks grønneste storby. I 2023 skal skov- og naturarealet i Odense Kommune være fordoblet i forhold til 2009.
Løft til skoler og robotter
Kommunens skoler og daginstitutioner står også over for en opgradering og udbygning. Frem mod 2030 er der afsat 1,8 milliarder kroner til at udvikle de fysiske rammer i blandt andet dagtilbud og skoler. Skolerne alene skal moderniseres for 500 millioner kroner, og der skal etableres en række nye dagtilbudspladser.
Endelig skal Odense fortsat udvikles som erhvervsklynge for virksomheden inden for robotindustrien. Byens robotklynge omfatter i dag over 130 virksomheder med mere end 4.600 ansatte og over 6,7 milliarder kroner i tiltrukne investeringer, fremgår det af bystrategien.
