Vi skal blive bedre til at passe på, renovere og gentænke det, vi allerede har, før vi bygger nyt.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Ingeniørforeningen står bag den nye rapport State of the Nation 2024 | Byggeri, som indeholder en analyse af tilstanden i den offentlige bygningsmasse i Danmark. Det gælder både statens, regionernes og kommunernes og den almene sektors bygninger.
Der er flere eksempler på sektorer, hvor det generelle billede er en kritisk tilstand med akut behov for udbedringer, lyder det fra FRI, som estimerer, at der er et samlet efterslæb på mindst 110 milliarder kroner i arbejdet med at renovere og fremtidssikre skoler, sygehuse, kaserner, børnehaver, vuggestuer og almene boliger i Danmark.
Læs også: Ingeniører: Danmarks transportinfrastruktur mangler en plan
Og det beløb vokser sig blot større med tiden i takt med, at bygningers tilstand uden en tilstrækkelig renoverings- og vedligeholdelsesindsats forværres. De seneste års prisstigninger på arbejdskraft, energi og byggematerialer gør ikke sagen bedre.
– Rent samfundsøkonomisk er det tæt på at være en katastrofal prioritering, at lade den offentlige bygningsmasse forfalde i den grad, som vi har set det i de seneste to årtier. Det er rundt regnet fem gange dyre at udskyde udbedringer af bygninger end at passe godt på dem, udtaler administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.
I analysen scorer de offentlige bygninger karakterer mellem 3 og 3,5 på en skala fra 1 til 5, men med nedadgående eller ingen udvikling set over de 16 år, hvor FRI har gennemført State of the Nation analyserapporter på de offentlige bygninger i Danmark.
Anbefalingerne fra FRI er, at man som minimum scorer 4, der betyder, at bygningsmassen er i så god stand, at bygningen fungerer i forhold til til den planlagte brug, og at udgifterne til vedligehold kan holdes på et løbende og fornuftigt niveau.
Læs også: Renoverprisen 2025 er skudt i gang
Ifølge FRI er der stor forskel på, hvordan og hvornår udbedringerne sker rundt om i Danmark.
– Vi bør derfor have nationale retningslinjer for løbende vedligehold, og i første omgang få lagt en plan for hvordan vi indhenter efterslæbet i vores offentlige bygningsmasse. Og vi har brug for et regelsæt, der hjælper til med at tænke den nødvendige grønne omstilling ind i hele byggeriet, udtaler Henrik Garver.
– Så next step er, at vi får fokus på anvendelsen af vores bygninger, og dermed på hvordan vi understøtter bæredygtig transformation af vores offentlige bygninger, frem for at lade tingene forfalde, rive dem ned og til sidst bygge nyt, slutter han.
