Phelix køber ejendom af Nordstern og PRO Developments

Nordstern og PRO Developments har solgt et nybygget ejendom med boliger og en Netto-butik i Viby i Aarhus til Phelix Ejendomme.

Nordstern og PRO Developments har solgt et nyopført ejendom i Viby Syd til Phelix Ejendomme, oplyses det i en pressemeddelelse.

Ejendommen er udviklet og opført af Nordstern i samarbejde med PRO Developments.

Projektet består af et punkthus med 20 lejligheder, en Netto-butik på 1.200 kvadratmeter samt et OK-tankanlæg med vaskehal. Samtlige boliger er udlejet.

– Kombinationen af den bynære placering tæt på Aarhus og moderne, indbydende udsigtsboliger med supermarked i stueplan gør det til et meget stærkt projekt, som vi har store forventninger til, udtaler Carsten Lykke, medejer og partner af Phelix Ejendomme.

Projektet er ifølge Nordstern afslutningen på en mangeårig byudviklingsindsats, der har transformeret området til et moderne by- og boligområde med stor appel.

Læs også: Nordstern bygger boliger på JP-grunden i Aarhus

Phelix Ejendomme køber nybygget bolig- og butiksejendom i Viby Syd i Aarhus af Nordstern og PRO Developments. Foto: PR.
Phelix Ejendomme køber nybygget bolig- og butiksejendom i Viby Syd i Aarhus af Nordstern og PRO Developments. Foto: PR.

– Vi er stolte af at bidrage til udviklingen af et attraktivt by- og boligområde, som skaber værdi for både beboere og investorer” fortæller Brian Svart, indehaver af PRO Developments.

Ejendommen sigter efter DGNB-guld certificering og lever dermed op til en række prædefinerede standarder inden for miljø, energi og ressourceeffektivitet.

– Projektet viser, hvad der kan opnås, når vi kombinerer stærkt partnerskab, innovation og kvalitet i udviklingen. At stå med et færdigt projekt, der allerede er fuldt udlejet, er et resultat, vi kan være meget stolte af. Vi ser frem til at skabe endnu flere projekter som dette i fremtiden, udtaler koncerndirektør hos Nordstern, Torben Modvig.

Nordstern ønsker over for Dansk Byudvikling ikke at oplyse prisen på handlen.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling