Teknik og Miljø bør revurdere deres procedurer, når de bliver opmærksomme på ulovligt byggeri, sådan lyder det i et beslutningsforslag fra løsgængeren Henrik Arens.
Ifølge byrådspolitikeren er det uacceptabelt, at det ikke har konsekvenser, når nogle bevidst omgås regler og love.
Han henviser i sit beslutningsforslag blandt andet til en sag om ulovligt byggeri af et orangeri i Risskov.
Sagen er blevet beskrevet af Århus Stiftstidende tilbage i april 2024.
Indehaver af Sjette Frederiks Kro, den aarhusianske rigmand, Jørgen Danielsen, har for op mod 2 millioner kroner fået opført orangeriet med et fodaftryk på 162 kvadratmeter i tilknytning til kroen. Men der er ikke søgt om tilladelse til byggeriet af orangeriet, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.
Sagen står dog ikke alene. I 2023 var der ifølge Henrik Arens 1.500 lovliggørelsessager i Aarhus, hvor der til sammenligningen var 1.050 sager i 2020.
Henrik Arens mener, at det er udtryk for, at der blandt nogle hersker en holdning om, “at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse”.
“Dette er desværre ikke overraskende, når vi kan se at det i dette tilfælde ingen konsekvenser har at bryde stort set alle regler og love på området”, lyder det i beslutningsforslaget fra Henrik Arens.
“Dette er fuldstændig uacceptabelt og skal stoppes. Som medlem af Aarhus byråd kan jeg ikke acceptere at nogle bryder loven og tjener penge på det, mens Aarhus Kommune intet foretager sig. Det må ikke kunne betale sig at bryde loven”, lyder det videre.
Om orangeriet ved Sjette Frederiks Kro mener Henrik Arens, at det skal lukkes ned og politianmeldes.
En lang række juridiske hensyn
Sagen var derfor på dagsordenen på det seneste møde i byrådet i Aarhus. Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø, tog først ordet.
– Jeg er enig i, at Teknik & Miljø som bygningsmyndighed skal sikre, at der gribes ind over for ulovligt bygge, slog rådmanden fast.
Han påpegede dog, at der er en række regler, der skal følges af Teknik & Miljø.
– Kommunen skal tage det mindst indgribende skridt for at få forholdet lovliggjort. Det er ofte et dillema, for den fortsatte aktivitet krænker vores og borgernes retsfølelse, og vi er hurtige til at efterlyse den forebyggende virkning. Det er bare mere kompliceret, end man lige ser, sagde Nicolaj Bang.
– Ved hver eneste lovliggørelsessag har kommunen som myndighed pligt til at overveje, om der til det opførte ville være givet byggetilladelse, hvis der var indsendt ansøgning herom. Hvis svaret er “ja”, jamen så har kommunen pligt til at give en byggetilladelse og derved lovliggøre byggeriet. Hvis svaret er “nej”, skal der som udgangspunkt ske en fysisk lovliggørelse – altså nedrivning.
– Men når en bebyggelse allerede er opført, så skal kommunen foretage en konkret vurdering af en lang række juridiske grundsætninger og hensyn. Dels skal det afklares, om der er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til, at det alligevel skal gives tilladelse, når det allerede er opført. Og kommunen kan ikke kræve fysisk lovliggørelse (nedrivning, red.) alene med hensynet til, at det ikke må være lettere at få tilgivelse end tilladelse. Det vil – desværre – være ulovlig praksis, sagde rådmanden.
I sagen om det ulovlige orangeri ved kommunen endnu ikke, om ejeren kan få de nødvendige tilladelser, da sagen skal afklares af Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet, oplyste Nicolaj Bang.
Rådmanden oplyste videre, at den store stigning i lovliggørelsessager fortrinsvis skyldes, at alle borgere som led i det nye skattesystem er blevet bedt om at sikre, at BBR er retvisende. Langt de fleste af sagerne er derfor forholdsvis små sager, som eksempelvis et skur, der er blevet bygget uden byggetilladelse.
– Jeg vil ikke lægge op til at ændre praksis, hvor vi næsten automatisk skal reagere med et skridt, der i mange tilfælde vil være unødvendig i forhold til formålet, sagde rådmanden.
Sagen blev afslutningsvis sendt til magistraten med henblik på at tydeliggøre, hvilket regelsæt, der opereres efter, og hvilke muligheder byrådet har for at bede om ændringer i forvaltningens praksis.
