Antallet af butikker er siden 2014 faldet i alle bydele i København. I alt var der 4.127 butikker i København i 2014, men i 2023 var antallet faldet til 3.600 butikker.
Det fremgår af Detailhandelsanalyse for Københavns Kommune 2023, som Cowi har udarbejdet for Københavns Kommune.
Sagen var på dagsordenen den 2. maj, hvor politikerne skulle tage stilling til et forslag fra Venstre, om at “at bringe relevante parter sammen, der kan vidensdele og drøfte ideer og handlemuligheder for at forhindre tomme butikslokaler i København.”
– Butikslivet er presset nogle steder i København. Det kan vi se med vores egne øjne, når vi går gennem butiksgader med flere tomme lokaler, og vi kan også læse det sort på hvidt i detailhandelsanalysen, sagde medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Louise Theilade Thomsen (V).
Hun slog fast, at butikslivet i København trods alt ikke er presset i samme grad som i mindre byer i landdistrikterne.
– Men i Venstre synes vi ikke, at det dermed betyder, at vi ikke også skal forsøge at gøre noget ved de problemer, der er i København.
Venstre vil således kortlægge, “om der er administrative barrierer, afgifter eller andet, som kommunen kan ændre for at imødekomme problemet med tomme butikslokaler”.
Det var der bred opbakning til på tværs af alle partier i borgerrepræsentationen.
Den almene sektor skal bringes på banen
Enhedslisten stillede i forbindelse med behandlingen af sagen et ændringsforslag om, at den almene sektor skal med i dialogen.
– Det er rigtigt vigtigt for vores by, at vi har et levende handelsliv, understregede teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Hun takkede Venstre for at bringe sagen på dagsordenen og påpegede, at erfaringer viser, at det gør en forskel, når der gøres indsatser for at forhindre tomme butikslokaler.
– Vi kan se de steder, hvor det lykkes i byen at få lavet nogle aktive handelsgader, der er det på grund af en aktiv indsats, sagde hun og henviste blandt andet til Jægersborggade på Nørrebro, hvor andelsboligforeningen AB Jæger, der har omkring 500 lejligheder og sidder på det meste af gaden, har gjort en aktiv indsats for butikslivet i gaden.
Desuden pegede hun på, hvordan By & Havn og Nrep gennem en aktiv indsats har formået at styrke butikslivet i Århusgade i Nordhavn, ligesom hun fremhævede, hvordan AKB gennem ejerskab af butikslokalerne på Borgbjergsvej i Sydhavnen og i samarbejde med områdefornyelsen har skabt et levende handelsliv med mange forskellige typer butikker.
– Så det er noget man kan gøre, hvis man vil, sagde teknik- og miljøborgmesteren og bragte den almene sektor i spil.
– De almene ejer flere hundrede erhvervslokaler, og derfor er det rigtigt vigtigt at få dem med, ligesom de har været i forhold til Borgbjergsvej. Og det er derfor, vi har stillet et ændringsforslag om, at dem skal vi have en dialog med.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten blev vedtaget af et bredt flertal, idet kun Ole Birk Olesen (LA) stemte imod, mens Finn Rudaizky (DF) undlod at stemme.
Til gengæld blev to andre ændringsforslag fra Enhedslisten forkastet. Partiet stillede således også forslag om, at “belyse mulighederne for at sikre et varieret og bæredygtigt handelsliv via kommuneplan og lokalplaner” samt et forslag om, at overborgmesteren skal kontakte erhvervsministeren for at gøre opmærksom på udfordringer med høje huslejer på butikslokaler i København. Ingen af de to forslag var der altså flertal for.
Også De Konservative stillede et ændringsforslag. Partiet ønskede en “analyse af barrierer, der forhindrer positiv udvikling for små erhvervsdrivende”. Det kunne der dog heller ikke samles flertal for.
