Mængden af turister i det centrale København er jævnligt til debat blandt politikere og borgere.
Foruden et forslag om en turistskat har debatten blandt ført til forslag om stop for nye hotelbyggerier i de centrale dele af byen samt en beslutning om, at nye hoteller skal opføres i mere perifære dele af hovedstadskommunen.
Sidstnævnte gælder dog ikke for enhver pris.
Ifølge tinglysningen købte stifter af hotelkæden Cabinn, Niels Fennet, i 1998 de to ejendomme på Aldersrogade 6A og 6B tæt på Vibenshus Runddel for godt 27 millioner kroner.
Han har over et par omgange henvendt sig til Københavns Kommune med et ønske om at nedrive de bevaringsværdige ejendomme for at erstatte dem med et nyt hotel, men han er ikke blevet mødt af stor politisk velvilje.
I juni 2023 besluttede en noget splittet borgerrepræsentation at nedlægge et såkaldt § 14-forbud mod nedrivningen af ejendommene.
Læs også: Godsejer dropper hotelplaner i toldkammerbygning
Et § 14-forbud gælder i henhold til planloven kun i et år, hvorfor der inden for et år skal været vedtaget en ny lokalplan, der regulerer de forhold, som forbuddet omfatter.
Derfor var sagen på dagsordenen i borgerrepræsentationen den 22. august. Her vedtog politikerne en ny lokalplan, der skal sikre bevaring af de to ejendomme, ligesom lokalplanen ikke giver mulighed for nybyggeri på grunden.
De i alt 16 medlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance undlod at stemme, mens i alt 34 medlemmer fra Enhedslisten, Konservative, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte for lokalplanen. Kun de fem medlemmer fra De Radikale stemte imod.
Forbud i strid med kommuneplanstrategien
Medlem af Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, Christopher Røhl (R), påpegede, at politikerne i kommuneplanstrategien har vedtaget, at der skal arbejdes for nye hoteller tæt på metrostationer og uden for Vesterbro og Indre by, hvor de fleste af Københavns hoteller ligger.
– Vi synes, at det virker paradoksalt, at vi på den ene side vedtager flotte strategier og politikker for, hvordan byen skal udvikle sig, men når det så kommer til konkrete forslag, så er vi ikke klar til at stå på mål for det, sagde Christopher Røhl på mødet i borgerrepræsentationen.
Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) mente dog, at De Radikale ikke har forstået, hvad sagen grundlæggende handler om.
Læs også: Udvikler vil bygge boliger, hotel, kontorer og butikker
– Det er faktisk muligt at indrette hotel i eksisterende bygninger. Og det er dét, der er spørgsmålet her; det er hvorvidt, at man skal omdanne en eksisterende bygning, eller man skal rive den ned og så bygge et nyt Cabinn, eller hvad der nu er planen fra ejerens side, sagde teknik- og miljøborgmesteren.
Christopher Røhl påpegede omvendt, at det ikke er muligt at omdanne de eksisterende bygninger til hotel – og slet ikke med en tilstrækkelig værelseskapacitet.
Niels Fennet beskriver i et brev til Københavns Kommune bygningerne som “særdeles nedslidte” og uegnede til at blive bevaret og oplyser, at han i mange år har ønsket at nedrive dem, “da løbende omkostninger til vedligeholdelse, og påkrævede modernisering overstiger de mulige lejeindtægter”.
Kommunen kan blive mødt af krav om erstatning
Under visse betingelser kan kommunen i henhold til planlovens § 49 blive mødt af et krav om erstatning eller overtagelse af ejendommen ved nedlæggelse af § 14-forbud og vedtagelse af en bevarende lokalplan.
Det gælder, “hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud”.
Med henvisning til de to paragraffer kan Københavns Kommune derfor nu se frem til en henvendelse fra Niels Fennet.
“Vi skal i den forbindelse allerede nu tage forbehold for, at vi vil rejse en sag under planlovens § 49 og kræve kommunen overtager bygningerne/ejendommene mod erstatning”, skriver han i førnævnte brev til kommunen.
Læs også: Ekspansiv hotelkoncern opruster med nyt kontor i København
Hvis kommunen skal overtage bygningerne, og parterne ikke kan blive enige om overtagelsessummen, vil den blive fastsat af taksationskommissionen.
Københavns Kommunes jurister påpeger i et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen, at det kan komme til at koste kommunen dyrt.
“Det bemærkes, at overtagelsessummen vil blive fastsat med udgangspunkt i den værdi, ejendommen havde inden forbuddet mod nedrivning, tillagt den profit, der kunne være opnået, hvis der ikke var forbud mod nedrivning. Overtagelsessummen vil dermed kunne blive betydelig, da den vil omfatte den fortjeneste, der kunne være opnået ved at nedrive bygningen og bygge nyt i henhold til den byggeret, der er normal for området”, fremgår det af notatet.
Planlovens bestemmelser
§ 14. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbuddets gyldighed.
§ 49. Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.
Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr. 24.
Kilde: Retsinformation.
