Praksis Arkitekters bestyrelse. Fra venstre: Vibeke Frank, tidligere Group Vice President HR Carlsberg Breweries, arkitekt Kristian Hagemann (formand), arkitekt og direktør Christian Tilma, Indehaver og arkitekt Mette Tony, indehaver og arkitekt Mads Bjørn Hansen, og Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør Danmarks Radio. Foto: Laura Stamer.
Praksis Arkitekters bestyrelse. Fra venstre: Vibeke Frank, tidligere Group Vice President HR Carlsberg Breweries, arkitekt Kristian Hagemann (formand), arkitekt og direktør Christian Tilma, Indehaver og arkitekt Mette Tony, indehaver og arkitekt Mads Bjørn Hansen, og Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør Danmarks Radio. Foto: Laura Stamer.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Arkitekt Christian Tilma bliver direktør i Praksis Arkitekter. Han skal styrke den daglige ledelse og dermed grundlaget for tegnestuens kultur.

Det oplyser arkitektvirksomheden med base i Troense i en pressemeddelelse.

Christian Tilma har været en del af Praksis Arkitekter siden 2008. Han har været associeret partner siden 2017 og har stået i spidsen for en lang række af tegnestuens projekter.

– Praksis er en markant og solid virksomhed, som nyder stor tillid blandt vores bygherrer. Vi er stolte over, hvad vi i fællesskab har opbygget her i Troense. Vores kvalitet skal bibeholdes og videreudvikles, samtidig med at vi får et stærkere fokus på bæredygtighed, udtaler Christian Tilma.

Læs også: Stort omdannelsesprojekt i Svendborg

Mette Tony og Mads Bjørn Hansen stiftede Praksis Arkitekter i 2006. Arkitektvirksomheden har siden sat stregerne til en række markante projekter, herunder Velux Innovation House, Stevns Klints Experience og den kommende Kunsthal Spritten i Aalborg samt genopførelsen af Svinkløv Badehotel, omdannelsen af Maltfabrikken i Ebeltoft.

På Ny Østergade 30 i København stod arkitektvirksomheden bag projektet, som i 2022 blev belønnet med publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering.

Samtidig er Praksis Arkitekter vokset gennem årene og har nu rundet 30 medarbejdere på tegnestuen i skipperbyen på den nordøstlige del af Tåsinge. 

– Praksis har en rigtig god størrelse nu; vi kan favne større og komplekse projekter – og samtidigt fastholde, at Mads og jeg har nærhed til samtlige projekter og bygherrer. Denne vigtige balance kræver en styrkelse af den daglige ledelse, og det skridt tager vi nu, udtaler Mette Tony Hansen. 

To associerede partnere

Udnævnelsen af den nye direktør følges op af udnævnelsen af Ricki Vestergaard Estdahl og Jakob Lind Rasmussen som associerede partnere.

Læs også: Stort projekt med 100 boliger på butikscenter i Svendborg

Ricki Vestergaard Estdahl har allerede som tegnestueleder været en del af ledelsen, og Jakob Lind Rasmussen har gennem 17 år hos Praksis bidraget til tegnestuens projekter og kultur. Udover deres tværgående funktioner vil de fortsætte som projektledere.

Tegnestuens ejere, arkitekterne Mads Bjørn Hansen og Mette Tony, fortsætter arbejdet med udvikling af tegnestuens projekter, oplyses det.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling