I 2016 udbød Aarhus Kommune en byggegrund på hjørnet af Skovgårdsgade og Sonnesgade. Vindere af udbuddet blev Høgh & Rousing Invest med projektet Zig-Zag Building. Salget blev godkendt af byrådet den 5. april 2017. Derefter blev der igangsat en lokalplanproces med henblik på at muliggøre projektets realisering. Fem år efter er en lokalplan, der skal bane vejen for projektet, dog endnu ikke endeligt vedtaget.
Den 27. april skulle politikerne i byrådet så tage stilling til projektet igen. Men hvis bygherre havde sat snuden op efter endeligt at få godkendt lokalplanen, så blev der i stedet serveret en lang næse. Politikerne valgte nemlig at sende sagen tilbage til udvalgsbehandling.
– Udfordringer med tæthed, højde, lys og støj og alle de sædvanlige meget, meget vanskelige parametre er vigtigt – også i dette område, sagde medlem af Teknisk Udvalg, Steffen Wich (S), som derfor ønskede at både byggehøjde, bebyggelsesprocent og friarealer skal drøftes yderligere i Teknisk Udvalg.
Lokalplanforslaget omfatter et område på cirka 3.900 kvadratmeter, og den skal gøre det muligt at opføre en bebyggelse med småerhverv i form af eksempelvis mindre butikker, caféer eller værksteder i den vestlige del af stueetagen og boliger i forskellige størrelser i de overliggende etager og i østsiden af stueetagen, fremgår det af referatet fra byrådsmødet.
Tanken bag projektet er en bebyggelse, der opføres i en zig-zag-form med tilbagetrukne bygningsdele og forskellige bygningshøjder Bebyggelsen skal efter planen opføres med en aktiv facade med store vinduesarealer og ekstra rumhøjde i stueetagen ud mod Godsbanen og i bebyggelsens ender.
Der kan opføres 120–130 boliger fordelt på 9.730 kvadratmeter samt seks-otte erhvervslokaler med et bruttoareal på 620 kvadratmeter. Den samlede bebyggelse kan blive i alt 12.000 kvadratmeter. For Enhedslisten er det alt for meget, lod partiets medlem af Teknisk Udvalg, Solveig Munk, forstå på byrådsmødet.
– Det er simpelthen for kreativt at lade halvdelen af kravene til 30 procents friarealer udgøre af den grønne kile. Først tillod man, at altaner og tagterrasser indgår som en del opholdsarealerne, og nu sniger man så offentlige, grønne arealer ind som en del af ejendommens opholdsareal. Sågar fortovet er nu blevet til en del af opholdsarealet, sagde hun på byrådsmødet.
Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt, og der kom i alt 47 høringssvar, som primært omhandler tæthed, højde, lys, støj, kultur og byliv samt mobilitet. Desuden udtrykkes der i flere høringssvar ønske om, at området friholdes for byggeri og i stedet udlægges til grønt område.
Projektet indgår dog som en del af første etape af udviklingen af Godsbaneområdet, og det er i overensstemmelse med både udviklingsplanen og den gældende kommuneplan for området.
Etape 2 forventes på baggrund af de indledende studier at kunne indeholde op imod 45.000 etagemeter byggeri i form af primært privat boligbyggeri, fremgår det af et notat fra kommunen.
