Projektejendom midt i Odense til salg for 53 millioner

Midt i Odense er 17.800 kvadratmeter byggeret til boliger og erhverv sat til salg for knap 53 millioner kroner.

Ejendom i Odense er sat til salg.
Ejendom i Odense er sat til salg.

En større udviklingsejendom i det centrale Odense er sat til salg med en godkendt lokalplan, der åbner for omfattende byomdannelse.

Nørrehus ligger på Ejlskovsgade og udbydes for 52,8 millioner kroner af erhvervsmæglerfirmaet Colliers på vegne af Niam.

Ejendommen har et grundareal på omkring 10.000 kvadratmeter og en eksisterende bygningsmasse på knap 9.700 kvadratmeter.

I november 2022 blev en ny lokalplan for ejendommen dog vedtaget. Den giver mulighed for at omdanne det eksisterende erhvervsområde til et blandet bykvarter med både boliger og erhverv.

Annonce

Projektet omfatter opførelse af cirka 17.800 kvadratmeter byggeri, herunder boliger, dagligvarebutik samt liberale og serviceorienterede erhverv. Inden et salg gennemføres, vil grunden blive udstykket.

Colliers understreger, at projektet ligger i tråd med Odense Kommunes strategi om at tiltrække flere beboere til centrum. Målet er, at 5.000 flere skal bo i bymidten frem mod 2030, hvilket svarer til etablering af omkring 3.000 nye boliger.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev