Den står på et 34 x 42 meter stort fundament med en vægt på 12.000 tons placeret på havbunden med få centimeters nøjagtighed og med en vægt på cirka 32.000 tons og 102 meter målt fra vandoverfladen.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelsen
Pylonen har en vigtig funktion. Den nye Storstrømsbro med de to gennemsejlingsåbninger er nemlig en skråstagsbro, hvilket betyder, at brodækket er hængt op i én pylon.
I begge sider af pylonen skal der således fastgøres 18 kabler såkaldte stag, som skal bære de 160 meter lange gennemsejlingsfag tættest på pylonen.
Læs også: Skal ny støjskærm på Falster laves af jord?
– Normalt taler vi om store milepæle. I det her tilfælde kan man måske sige, at det er en høj milepæl, for pylonen har en højde på 102 meter målt fra vandoverfladensiger projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet.
Det er det italienske joint venture, SBJV, der bygger broen for den danske stat.
– Pylonen er helt særlig, for den er blevet støbt in situ i midten af Storstrømmen, så det har krævet masser af planlægning at kunne støbe ude på vandet og i højden. Det er fantastisk, at broens pylon nu er støbt færdig, og entreprenøren, SBJV, kan begynde at montere broens stag.
Den 102 meter høje pylon er modsat broens øvrige bropiller støbt “in situ”, det vil sige støbt på stedet.
Indtil skråstagene er monteret bliver de to gennemsejlingsfag understøttet af midlertidige brosøjler på begge sider af pylonen. Understøtningerne bliver fjernet, når gennemsejlingsfagene bliver båret af pylonen.
Læs også: Innovater i aftale om rådhusgrund i Vordingborg
Den nye bro får en gennemsejlingshøjde på 26 meter som den eksisterende Storstrømsbro og Farøbroen.
Storstrømsbroen bliver cirka fire kilometer lang og vil dermed være Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.
Storstrømsbroen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 kilometer i timen og en tosporet landevej til 80 kilometer i timen. Desuden får broen en gang- og cykelsti.
Den samlede pris for projektet med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er cirka 4,7 milliarder kroner.