Aldi har besluttet at trække sig fra det danske marked og indgået en aftale med Rema 1000 Danmark, der køber 114 af den tyske discountkædes 188 danske butikker. Aldi lukker eller sælger de øvrige butikker fortløbende i løbet af 2023, oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Aldi har aldrig rigtigt formået at få en god forretning op at køre i Danmark. Over de seneste fem år har discountkæden således samlet haft et underskud på knap 2 milliarder kroner i Danmark. Alene i 2021 fik kæden et minus på 393 millioner kroner på baggrund af en omsætning på 3,79 milliarder kroner.
– Efter nøje gennemgang af aktiviteterne i alle markeder har Aldi Nord truffet en vanskelig men nødvendig strategisk beslutning om at forlade det danske marked, udtaler Finn Tang, administrerende direktør i Aldi Danmark, i pressemeddelelsen.
Omkring 1.600 af Aldi Danmarks cirka 2.800 medarbejdere vil overgå til Rema 1000 som led i transaktionen, der omfatter medarbejderne i de 114 butikker og på logistikcentret i Kolding samt lastbilchaufførerne fra Aldis tre danske logistikcentre.
Logistikken til butikkerne vil blive integreret i Rema 1000s eksisterende logistik, og de tre logistikcentre vil blive nedlagt i den nuværende driftsform. Medarbejderne i Kolding vil blive tilbudt ansættelse på Rema 1000s nuværende lagre i Vejle og Horsens.
– Aldi åbnede i Danmark i 1977 som den første discountkæde inden for dagligvarer og tjente som en kæmpe inspiration for vores ejer, Odd Reitan, da han åbnede den første Rema i Trondhjem i 1979. Så det er med lige dele ydmyghed og stolthed, at vi nu får lov at bære fanen videre. Opkøbet giver os mulighed for at etablere flere Rema 1000-butikker med selvstændige Rema-købmænd i lokalsamfund, hvor vi ikke er til stede i dag, udtaler Henrik Burkal, administrerende direktør i Rema 1000 Danmark, i meddelelsen.
De 114 Aldi-butikker, som er omfattet af transaktionen, vil forblive åbne indtil overgangen til Rema 1000 Danmark, der er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse, lyder det i pressemeddelelsen.
Hvor regnskaberne indikerer, at Aldi aldrig har formået at vinde danskernes hjerter, er det et helt andet billede, der tegner sig, når man kaster et blik på Rema 1000s årsrapporter. Den norske butikskæde kom ud af 2021 med et overskud efter skat på 462 millioner kroner på baggrund af en omsætning på knap 18,9 milliarder kroner.
Rema 1000 forventer at konvertere og genåbne størstedelen af Aldi-butikkerne under Rema 1000-brandet, men det afhænger dog af udfaldet af godkendelsesprocessen, understreges det.
Nogle af de Aldi-butikker, der ikke bliver købt af Rema 1000, forbliver åbne og ventes at blive solgt til anden side. De resterende butikker vil blive lukket ved udgangen af januar 2023, og hovedkontorsfunktionerne i Danmark afvikles i løbet af året, oplyses det.
Blandt de butikker, der ikke indgår i handlen er blandt andet en ganske nybygget Aldi-butik på Skagensvej i Hjørring.
Parterne har aftalt ikke at offentliggøre købsprisen eller øvrige betingelser i aftalen, fremgår det.
Butikker omfattet af handlen mellem Rema 100 og Aldi
- Aalborg, Dannebrogsgade 58
- Aabybro, Vestergade 2
- Aabyhøj, Carit Etlarsvej 1
- Aarhus N, Paludan-Müllers vej 26
- Aarhus V, Runevej 4
- Allerød, Bjarkesvej 1
- Allingåbro, Rougsøvej 47b
- Assens, Nørre alle 12
- Bjerringbro, Torvegade 5
- Blokhus, Stenmarksvej 1
- Brande, Chr. Bergsvej 2
- Brønderslev, Østergade 38
- Brøndby, Nygårds plads 1a
- Brønshøj, Frederikssundsvej 131-135
- Brørup, Nørregade 100
- Ebeltoft, Maltvej 2
- Esbjerg, Guldager Skolevej 5
- Esbjerg V, Tarphagevej 11
- Esbjerg Ø, Strandby Kirkevej 88
- Faaborg, Assensvej 2-4
- Farsø, Holmevej 3
- Faxe, Rådhusvej 85
- Fredensborg, Wendorfsvej 2
- Fredericia, Strevelinsvej 3
- Fredericia, Vejlevej 32
- Frederiksberg, Roskildevej 46
- Frederikshavn, Gl. Skagensvej 101
- Frederikshavn, Gærumsvej 35
- Give, Hjortsvangen 29
- Glostrup, Hovedvejen 140
- Grenå, Søndergade 10
- Haderslev, Erlev Bjerge 60
- Haderslev, Laurids Skaus Gade 19
- Hadsund, Broparken 2
- Hals, Midtergade 23
- Hanstholm, Bytorvet 57
- Harboøre, Lemvigvej 11
- Haslev, Grønlandsgade 4
- Hedehusene, Hovedgaden 407
- Helsinge, Bymosevej 9b
- Helsingør, Egevænget 3
- Herfølge, Pogebanken 2
- Herning, Dæmningen 11
- Herning, Laust Kristensens Plads 1
- Herning, Valløvej 2
- Hirtshals, Doggerbanke 1
- Hobro, Banegårdsvej 4
- Holbæk, Borgmester N. E. Hansensvej 3
- Horsens, Sundvej 109
- Holstebro, Herningvej 52
- Holstebro, Vester Skolevej 2
- Hundested, Strandvejen 18
- Hvide Sande, Parallelvej 65
- Hvidovre, Hvidovrevej 344
- Ishøj, Vejlebrovej 21
- Jægerspris, Hovedgaden 36
- Kalundborg, Sct. Jørgensbjerg 39 og 43
- Karlslunde, Ræveholmsvej 57
- Kerteminde, Nordre Ringvej 50
- Kgs. Lyngby, Lundtofteparken 45
- Korsør, Tårnborgvej 22
- København K, Adelgade 1
- København S, Kastrupvej 50
- København S, Messinavej 2
- København S, Tingvej 2-4
- København V, Rejsbygade 8
- København Ø, Østbanegade 129
- Lystrup, Sønderskovvej 4
- Løgstør, Limfjordsvej 2
- Maribo, Brovejen 30
- Middelfart, Odensevej 77
- Nakskov, Løjtoftevej 4
- Nyborg, Vestergade 41
- Nykøbing Falster, Møllebakken 1
- Nykøbing Falster, Østerbrogade 147
- Nykøbing Sjælland, Egebjergvej 1
- Næstved, Snerlevej 2
- Næstved, Ved Åsen 2
- Nørresundby, Hjørringvej 56
- Nørresundby, Viaduktvej 7-9
- Odense C, Grønløkkevej 7
- Odense C, Kochsgade 121
- Odense M, Hjallesevej 140
- Odense NV, Rugårdsvej 455
- Ringe, Odensevej 46-48
- Ringkøbing, Skolevænget 30
- Ringsted, Køgevej 38
- Risskov, Kamma Klitgårds Gade 47
- Roskilde, Søndre Ringvej 24a
- Rudkøbing, Grønnegården 7
- Rungsted, Bolbrovej 60-62
- Rødovre, Slotsherrens Vænge 3b
- Sakskøbing, Nykøbingvej 45
- Skagen, Chr. X’s Vej 12
- Skibby, Hovedgaden 1b
- Slagelse, Ndr. Ringgade 24
- Solrød, Jersie Center 2
- Sorø, Holberg Arkaden 4
- Stege, Vasen 2
- Store Heddinge, Rengegade 31
- Struer, Holstebrovej 21-25
- Støvring, Hobrovej 56
- Svendborg, Nyborgvej 99
- Sæby, Sophus Falksvej 4
- Sønderborg, Grundtvigs plads 6
- Thisted, Simons Bakke 70-74
- Tønder, Kongevej 1
- Vedbæk, Baneskellet 1
- Vejen, Askovvej 6a
- Vejle, Jyllandsgade 6
- Viborg, Koldingvej 61-69
- Vojens, Rådhuscentret 19
- Vordingborg, Bryggervangen 4
- Væggerløse, Stovby Ringvej 5
Kilde: Rema 1000.