En ny boligredegørelse fra Københavns Kommune viser, at en husstandsindkomst på mindst 900.000 kroner om året nu er nødvendig for at låne til en ejerlejlighed på 60 kvadratmeter til godt 3,6 millioner kroner.
Det er en stigning på 22 procent på blot ét år, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Priserne på ejerlejligheder er siden 2010 næsten tredoblet, og udviklingen har været markant stærkere i hovedstaden end i andre store byer.
I det centrale København koster en ejerbolig tæt på dobbelt så meget som i bydele som Brønshøj og Husum. Samtidig er omkostningerne ved at eje steget kraftigt siden 2020, og nye ejere betaler nu omkring 60 procent mere om måneden, end det koster at bo til leje i en privat udlejningsbolig.
Det rammer især de unge, hvor andelen af boligkøbere er faldet med en fjerdedel det seneste årti. De, der drømmer om et liv i hovedstaden, møder et boligmarked med høje huslejer og få ledige boliger.
En undersøgelse blandt unge fra Sjælland uden for København og Frederiksberg viser, at halvdelen gerne vil flytte til byen, men at priserne holder dem tilbage.
– København skal være en by, hvor alle har råd til at bo – uanset om man er ung, i gang med at stifte familie eller længere fremme i livet, udtaler overborgmester Lars Weiss (S).
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) kalder de høje huslejer i private udlejningsboliger ødelæggende for byen og ønsker et stærkere fokus på andre boligformer.
– Jeg er derfor glad for, at der nu er bred opbakning til at bygge langt flere almene boliger, andelsboliger og private ejerboliger, og stoppe med private udlejningsboliger. Det vil på længere sigt gøre det muligt for flere københavnere med almindelige indkomster at bo i byen, men det kommer desværre til at tage et stykke tid, fordi udviklingen er gået i den forkerte retning i så lang tid, udtaler Line Barfod.
Udviklingen i København ligner tendenser i andre europæiske storbyer, hvor befolkningsvækst presser priserne op.
Men i hovedstaden betyder kombinationen af stigende prisniveau og lav tilflytning blandt unge, at balancen på boligmarkedet bliver en stadig større udfordring.
Samtidig står København over for en kraftig befolkningsvækst. Frem mod 2060 forventes byen at få omkring 113.000 flere indbyggere, hvilket kræver cirka 77.000 nye boliger.
