Skyhøj efterspørgsel giver laveste antal ledige kontorlokaler i 14 år

Usikkerhed om udviklingen på kontormarkedet i kølvandet på coronapandemien gøres til skamme. Tomgangen er på det laveste niveau siden juli 2009.

Under coronapandemien vandt hjemmearbejde frem, og spørgsmålet var groft sagt, og vi overhovedet ville vende tilbage til skrivebordet på arbejdspladsen?

Noget tyder dog på, at danskerne ikke sidder og arbejder hjemme ved køkkenbordet.

Efterspørgslen efter kontorlokaler er “skyhøj”, lyder det i en pressemeddelelse fra EjendomDanmark.

Ifølge en ny opgørelse fra brancheorganisationen er kontortomgangen endda på sit laveste niveau i 14 år. Tomgangen er nu nede på 6,9 procent, og alene i forhold til det sidste kvartal er den på landsplan faldet med 0,7 procentpoint. Til sammenligning ligger gennemsnittet for perioden 2000-2023 på 8,4 procent, skriver EjendomDanmark.

– Det tyder på, at virksomhederne fortsat har behov for det fysiske arbejdsrum på trods af den stigende popularitet af hjemmearbejde. Jeg ser også udviklingen som et tegn på, at vi er på vej mod et mere stabilt kontorudlejningsmarked efter de udfordringer, vi oplevede under pandemien, siger Bjarke Roed-Frederiksen, økonomisk konsulent, EjendomDanmark.

Siden den den første coronanedlukning er beskæftigelsen i Danmark steget stødt. Behovet for kontorlokaler stiger i takt med beskæftigelsen, forklarer Bjarke Roed-Frederiksen.

LÆS OGSÅ: DENNE BY HAR STOR MANGEL PÅ MODERNE KONTORLOKALER

– Vi kan se, at faldet i kontortomgangen ikke skyldes et begrænset udbud af lokaler, hvilket indikerer, at efterspørgslen rent faktisk følger beskæftigelsen. Virksomhederne har et større behov for kontorlokaler, når de ansætter flere medarbejdere.

Efterspørgsel på nyere og større kontorejendomme

Især store og nyligt opførte kontorer er populære. De har i hvert fald oplevet et stort fald i tomgangen, melder EjendomDanmark.

Ifølge brancheorganisationen skyldes det blandt andet, at udbuddet af denne type lokaler oftest er mindre sammenlignet med den øvrige kontorbestand. Det kan også have en indvirkning, at de nyere og ældre lokaler er geografisk forskelligt placeret, ligesom de nye lokaler generelt har andre karakteristika, fortæller Bjarke Roed Frederiksen:

– Der kan være mange ting, der spiller ind, når tomgangen falder på disse ejendomme. Det kan for eksempel være forskelle i stand, driftsomkostninger eller energiforbrug, som gør det mere attraktivt for lejerne at flytte ind i nye lokaler, udtaler han.

EjendomDanmarks markedsstatistik for tomgang udkommer en gang hvert kvartal, og bygger på data for omkring 272.000 lejemål. Organisationen har netop udgivet en guide til udlejere med råd til at mindske tomgangen i lejemål.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling