Aarhus Universitet fraflyttede bygningerne på Kalø Hovedgård i 2022, og sammen med Kalø Jagtslot blev bygningerne den 1. juli overdraget fra Naturstyrelsen til Freja Ejendomme.
Det skriver TV2 Østjylland.
Salgschef Per Kondrup fra statens ejendomsselskab fortæller til mediet, at ejendommene snart vil blive sat til salg. Forberedelsesarbejdet er i gang.
Han fortæller videre, at flere allerede har udvist interesse for ejendommene. Men en kommende køber skal være opmærksom på, at der er en del begrænsninger.
– Der er en del fredning på derude, så det giver sig selv, at man ikke bare få lov til at bygge derude, som man vil. Dem, der kommer til at eje det i fremtiden, kommer til at bruge bygningerne, så det handler mere om, hvad det er for en aktivitet der skal være, siger TV2 Østjylland.
Det er endnu uklart, om ejendommene skal sælges samlet eller for sig. Prisen ligger heller ikke fast endnu, skriver TV2 Østjylland.
Store områder rundt om bygningerne forbliver i Naturstyrelsen ejerskab. I alt bliver der udstykket 85 hektar, hvor bygningerne fylder det meste.