Foto: © Home / Palle Peter Skov.
Foto: © Home / Palle Peter Skov.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I marts 2023 var der 2.986.500 personer i job. Det er 4.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden marts 2022 er der dermed samlet set kommet 46.100 nye beskæftigede til.

Den stigende beskæftigelse er godt nyt for boligmarkedet lyder det i en pressemeddelelse fra ejendomsmæglerkæden Home.

Ifølge Danske Bank understreger tallene et stærkt arbejdsmarked med stigende beskæftigelse for ottende måned i træk. Og umiddelbart er der ingen tegn på afmatning – tværtimod ser det ud til, at stigningen sker i et højere tempo.

– Jobvæksten over det seneste år og også i de seneste tal er kommet bag på selv optimister som os, også fordi der faktisk er sket en opbremsning i store dele af økonomien, udtaler cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

LÆS OGSÅ: HUSPRISERNE STABILISERER SIG I 2024

Han vurderer, at det godt kan fortsætte sådan en tid endnu, og det vækker glæde hos Home.

– Boligsalget har mange steder i landet vist positive takter det seneste halve års tid, og her spiller beskæftigelsen en afgørende rolle – jobmarkedet og boligmarkedet er meget tæt forbundne, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Et job er en forudsætning for langt de fleste boligkøb, slår han fast.

– Flere i arbejde og en større tryghed i beskæftigelsen for folk i arbejde er selvfølgelig meget vigtigt for den enkelte familie, men det betyder også meget for vores muligheder og lyst til at låne til og købe en bolig, siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

I løbet af de seneste ti år er antallet af lønmodtagere steget med op mod 500.000 personer, viser oplyser Danmarks Statistik.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling