Svanemærket skærper kravene til nybyggeri – især med fokus på klima og cirkulær økonomi. På billedet ses AP Pensions svanemærkede lejligheder på Søtorvet i Silkeborg. Foto: C.F. Møller Architects / Julian Weyer.
Svanemærket skærper kravene til nybyggeri – især med fokus på klima og cirkulær økonomi. På billedet ses AP Pensions svanemærkede lejligheder på Søtorvet i Silkeborg. Foto: C.F. Møller Architects / Julian Weyer.

De krav, der stilles for at opnå certificering med Svanemærket inden for byggeri, bliver nu strammet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til det officielle miljømærke.

– Svanemærkede bygninger skal være blandt de miljø- og klimamæssigt bedste på markedet. Derfor bliver kravene løbende strammet, og i stramningen har klima, cirkulær økonomi og biodiversitet været centrale omdrejningspunkter. Med de nye krav får bygherrer og entreprenører et endnu stærkere værktøj til at bidrage til den grønne omstilling, og derfor forventer vi også, at den markante vækst, som vi har set de seneste år, vil fortsætte. Især fordi det nu også bliver muligt at certificere kontorbyggeri med Svanemærket, hvilket markedet længe har efterspurgt, udtaler Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser en vækst på 17 procent sidste år inden for Svanemærket byggeri. Dermed er der nu godt 32.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Norden – og 45.000 nye på vej.

I Svanemærkets skærpede krav til nybyggeri er der tilføjet et helt nyt afsnit om klima.

– Her er blandt andet krav om, at alle bygninger, der er omfattet af obligatoriske eller frivillige krav i Bygningsreglementet, skal have en klimaberegning, der overholder en strengere grænseværdi end lovgivningens krav. Der er også krav til materialer med høj klimabelastning såsom beton, stål og aluminium, udtaler Stinus Kappel Andersen, seniorkonsulent og nordisk produktansvarlig i Miljømærkning Danmark.

Svanemærket stiller samtidig krav om, at bygningens energiforbrug skal være minimum 10 procent bedre end lovkravet i det danske bygningsreglement og end nær nul energi-bygninger (NZEB).

Øget fokus på cirkulært byggeri

Svanemærket arbejder for lav miljøbelastning i hele bygningens livscyklus og for at sende ressourcer med størst mulig værdi videre i kredsløbet efter brug. Disse krav bliver der nu skruet yderligere op for, fremgår det af meddelelsen.

– Kravene omfatter nye områder som designprincipperne for demontering og tilpasningsevne samt tilbagetagningssystemer for producenter. Der er fortsat også krav om, at der skal udarbejdes en materiale-logbog for at sikre sporbarhed på de byggematerialer og kemiske produkter, der indgår i byggeriet. Derudover er langt de fleste byggematerialer omfattet af strenge kemikaliekrav, blandt andet for at lette fremtidens genanvendelse. Endelig er der er krav til byggeaffald, der fremmer genbrug, genanvendelse og anden materialegenvinding, fortæller Stinus Kappel Andersen.

Som noget nyt stiller Svanemærket også krav om, at man skal foretage foranstaltninger for at bevare og forbedre biodiversiteten på byggegrunden. Også kravene til indeklima er blevet opdateret. Det betyder blandt andet obligatoriske krav til dagslys, termisk klima og fugtkontrol.

Svanemærkets nye krav er samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for opførelse af nye bygninger.

Svanemærket nybyggeri

Fremover kan både kontorbyggeri, institutionsbyggeri (skoler og daginstitutioner) og beboelsesejendomme opnå certificering med Svanemærket.

Svanemærket er et stærkt værktøj til at opføre bygninger, der er et bedre valg for miljø, klima og de mennesker, der skal bo eller opholde sig i bygningen.

Svanemærkets nye krav omfatter blandt andet:

  • Lavt energiforbrug (brugsfase), der er minimum 10 procent bedre end NZEB (nær nul energi-bygninger).
  • En klimaberegning for alle bygninger, der er omfattet af obligatoriske eller frivillige krav i Bygningsreglementet. Klimaberegningen skal overholde en grænseværdi på 10,5 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter, der er strengere end lovgivningens krav på 12 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter.
  • Fugtkontrol, krav til dagslys og minimeret udsættelse for skadelige kemikalier.
  • Miljømæssige og sundhedsmæssige egenskaber ved kemikalier, der bliver brugt i både byggematerialer og kemiske byggeprodukter.
  • En materiale-logbog til at sikre sporbarhed på de materialer og kemiske produkter, der indgår i byggeriet.
  • Foranstaltninger for at bevare og forbedre biodiversiteten på byggegrunden.
  • Kontrol af byggeprocessen.