Den nye hjemløsereform, der trådte i kraft for næsten et år siden, bygger på erfaringer, der viser, at hjemløse hjælpes bedst, hvis de først og fremmest får en bolig. Det er med til at give ro, og derfra er det lettere at arbejde med de andre problemstillinger, der ofte fylder i de hjemløses liv.
For os i fsb giver det god mening, at en fast og tryg base giver ro i livet.
Med ikke mindre end 1.387 hjemløse i København er det imidlertid tydeligt, at både kommunen og fsb og hele den øvrige almene sektor i København står over for en kæmpe opgave. Både i forhold til at skaffe de nødvendige boliger, og til efterfølgende at støtte de hjemløse til at opbygge trygge og sunde tilværelser.
Hjemløsetallene viser nemlig også, at to ud af tre hjemløse har psykiske udfordringer ofte kombineret med et misbrug.
Ikke nok med en bolig
Vi har kun et begrænset antal ledige boliger i København. Dermed er den første store udfordring at finde egnede boliger, som vi kan tilbyde til hjemløse. Og det er først, når de hjemløse har fået en fast adresse, at der alvor kan tages fat på at hjælpe dem videre i tilværelsen, og med at få styr på eventuelle psykiske udfordringer, misbrug osv.
Der vil være et stort behov for hyppig og meget nær kontakt med hver eneste beboer fra første dag, hvis de skal lykkedes som beboer i en ny bolig. Dette er en kommunal opgave, men der er brug for et tæt samarbejde. For når vi i den almene sektor har hjulpet med at finde en egnet bolig, vil vores opgave fortsætte. Vi vil i mange tilfælde også skulle løfte opgaven med holde ekstra øje med, om de nye beboere og deres naboer trives. Og det gør vi.
Vi har allerede et godt og direkte samarbejde med kommunens boligrådgivere bl.a. gennem en direkte kontaktlinje. Men fordi de hjemløse nu får tilbudt en bolig meget tidligt, vil behovet for støtte være større, end vi er vant til. Vi og kommunen får derfor brug for et tæt samarbejde – også på dette område.
Godt samarbejde er ikke nok
Hjemløsetallene er en klar advarsel om, at vi ikke må undervurdere opgaven med at integrere de nye beboere i deres boliger. Tror man at opgaven er løst, når de har fået egen hoveddørsnøgle, lades både de og deres naboer i stikken, og så frygter vi, at den goodwill, som vores beboere naturligt har til deres nye naboer, kan smuldre. Det har ingen glæde af og mindst af alt de hjemløse.
De ansvarlige politikere må garantere, at de vil følge udviklingen nært, og at de er klar til at sikre de til enhver tid nødvendige ressourcer for, at de hjemløse kan lande godt og trygt i deres nye liv og sammen med deres nye naboer. De almene boligselskaber hverken kan eller vil være sikkerhedsnet for hjemløsereformen.
Heldigvis kender den nye social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, de almene boligselskaber i København bedre end de fleste. Jeg er sikker på, at hun vil følge hjemløsereformen tæt og kunne overbevise sine nye kollegaer på Christiansborg, om at de skal være klar til at sikre den nødvendige støtte – også økonomiske – der skal til for, at reformen bliver en succes.
Derfor tror jeg på, at viljen og fornuften er til stede til for alvor at give de alt for mange hjemløse danskere en tryg tilværelse i egen bolig. Og som sagt: fsb hjælper gerne med boliger, når det er muligt og via vores samarbejde med kommunens boligrådgivere. For vi ved om nogle, at en fast og tryg base i inkluderende fællesskaber er en sikker vej til et godt liv. Og det fortjener alle.
