Symetri køber ITL og ekspanderer i Danmark

Symetri har med virkning fra den 1. december 2023 opkøbt Autodesk-forhandler ITL med henblik på at styrke sin position på det danske marked.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Inside the Lines (ITL) bliver en del af Symetri, der har købt virksomheden af HLM Group. I forbindelse med opkøbet vil medarbejderne hos ITL blive ansat hos Symetri, fremgår det af en pressemeddelelse.

– Vi ser frem til at udvide vores team i Danmark med yderligere kompetencer og ressourcer. Medarbejderne fra ITL vil være en god tilføjelse til holdet, der går en spændende tid i møde, udtaler Per Carlsson, der er Senior Director AEC Nordics, Symetri.

– Denne overtagelse vil være til fordel for både ITL og HLM Group som helhed. Ved at blive integreret i Symetri, vil ITL blive en del af et større setup med adgang til flere ressourcer og mere ekspertise. Dette vil give kunderne yderligere fordele, som ikke kan opnås gennem HLM Group. Vores samarbejde vil fortsætte via Symetri, og vi ser frem til de nye muligheder, det medfører, fortæller Henrik Ibsen, administrerende direktør for HLM Group.

Salgs- og kundeansvarlige hos ITL Tobias Hoffmann og Rasmus Winston Rasmussen tager turen med over i det nye setup hos Symetri.

Relationen til HLM Group vil fortsætte, da der stadig vil være en stærk forbindelse og understøttelse af de kunder, som gør brug af løsninger og services på tværs af ITL og HLM Groups selskaber.

– Opkøbet af ITL er et vigtigt skridt i vores strategi mod at styrke vores position på det danske marked yderligere. Og jeg er ikke i tvivl om, at ITL’s medarbejdere kommer til at bidrage til Symetris fremtidige vækst og innovation med deres ekspertise og markedsindsigt, udtaler Henrik Munk Madsen, Business Area Director AEC Denmark, Symetri.

 

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling