Udlejningen af over 200 boliger i Ørestad sættes i gang

Opførelsen af 213 boliger i Kanalgaarden i Ørestad er tæt på at være i mål og i april forventes lejlighederne at være ind­flyt­nings­klare.

ATP Ejendomme står i samarbejde med FSB bag byggeriet af Kanalgaarden mellem Royal Arena, Ørestads Boulevard, Hannemanns Allé og Kanalpladsen i Ørestad.

Projektet vil rumme fem almene familieboliger på hver især 47 kvadratmeter og 47 almene ungdomsboliger.

Desuden bygges 213 private boliger, hvoraf nogle er egnede som private ungdomsboliger eller boliger til enlige, mens andre lejligheder etableres i en størrelse, hvor børnefamilier er tænkt som den primære målgruppe. Endeligt vil omkring 20 boliger henvende sig til seniorer.

Læs også: Yderligere 80.000 kvadratmeter boliger og plejehjem i Bellakvarter i Ørestad

ATP Ejendomme bygger Kanalgaarden i Ørestad. Projektet er tegnet af Werk og C.F. Møller Architects.
ATP Ejendomme bygger Kanalgaarden i Ørestad. Projektet er tegnet af Werk og C.F. Møller Architects.

Pensionskassen har nu valgt EDC Projekt Poul Erik Bech til at formidle udlejningen af de private lejlighederne.

Det oplyser projektmægleren i en pressemeddelelse.

Boligerne forventes at være ind­flyt­nings­klar i april 2025, og udlejningen af boligerne med et samlet etageareal på 17.300 kvadratmeter starter nu. Første åbent hus er 12. januar 2025.

– Boligerne i Kanalgaarden er indrettet forskelligt og henvender sig til folk i alle aldre, uanset hvor i livet de er. Ud af de 213 boliger er 132 mindre lejligheder med adgang til en fælles faciliteter, som giver god mulighed for at få del i et fællesskab, uanset om du er ung eller voksen. Derudover er der 81 boliger, der egner sig til børnefamilier, og alle andre, der sætter pris på god plads, et fuldt udstyret køkken og egen vaskesøjle, siger asset manager Sofie Duus Nielsen fra EDC Projekt Poul Erik Bech.

Læs også: Charmeoffensiv skal få flere til at opdage Ørestad

ATP Ejendomme bygger Kanalgaarden i Ørestad. Projektet er tegnet af Werk og C.F. Møller Architects.
ATP Ejendomme bygger Kanalgaarden i Ørestad. Projektet er tegnet af Werk og C.F. Møller Architects.

Projektet er tegnet af C.F. Møller Architects og Werk i samarbejde med ingeniører fra Artelia. Det opføres i totalentreprise af V8 Construction og vil efter planen blive certificeret til DGNB Guld.

– Det er et rigtig spændende projekt, der henvender sig til både unge, familier og seniorer. Derfor er vi også fortrøst­nings­ful­de og forventer stor interesse for boligerne, udtaler Lars Bo Christensen, kundechef hos EDC Projekt Poul Erik Bech.

ATP Ejendomme og FSB kan have flere projekter på tegnebrættet, idet parterne har udarbejdet en samarbejdsmodel.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling