Vejdirektoratet gør klar til udvidelse af motorvejen ved Aarhus

Vejdirektoratet er i gang med at gøre klar til udvidelsen af motorvej E45 Aarhus S-N. Større vejarbejde går i gang efter weekenden.

Ifølge Vejdirektoratet er trafikken på E45 Østjyske Motorvej over de senere år er blevet en del tungere. Særligt mellem Aarhus S og Aarhus N kan trafikken til tider stå helt stille, skriver direktoratet i en pressemeddelelse.

Motorvejen skal derfor udvides med et ekstra spor i hver retning, og det giver en hel del vejarbejde i de kommende år.

Efter weekenden går Vejdirektoratet i gang med at forstærke midterrabat og nødspor syd for <50> Hørning og op til <46> Hinnerup, så trafikken på sigt kan flyttes rundt i takt med, at vejen skal udvides, skriver Vejdirektoratet.

– Vi gør vores bedste for at holde motorvejen åben, så de mange tusinde daglige trafikanter kan komme frem. Derfor gennemfører vi en række forberedende arbejde nu, som på sigt vil gøre det muligt at holde sporene åbne, mens vi arbejder på strækningen, udtaler projektleder Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet forventer, at arbejdet er færdigt til august i år.

Trafikanterne kan frem mod sommerferien forvente forlænget rejsetid i perioder, når der udføres belægningsarbejde i midterrabatten og nødsporet langs E45 Aarhus Syd til Nord. Kort: Vejdirektoratet.
Trafikanterne kan frem mod sommerferien forvente forlænget rejsetid i perioder, når der udføres belægningsarbejde i midterrabatten og nødsporet langs E45 Aarhus Syd til Nord. Kort: Vejdirektoratet.

Trafikale konsekvenser

Arbejdet starter op i aften- og nattetimerne fra mandag den 17. april og frem til august 2023.

Hastigheden vil blive sat ned til 50 kilometer i timen forbi vejarbejdet i aften- og nattetimerne, hvor Vejdirektoratet også reducerer til et spor i hver retning, mens maskinerne kører på. Vejarbejdet starter ved Aarhus S, og vil pågå over en strækning på cirka fire kilometer ad gangen op mod Aarhus N. Trafikanterne må derfor forvente lidt længere rejsetid i perioder.

I dagtimerne vil der fortsat være to åbne spor i hver retning, og hastigheden bliver sat op til 80 kilometer i timen forbi vejarbejdet.

Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at vise hensyn, sænke farten og holde fokus, når de kører ved vejarbejdet. Der er mere at holde øje med, når vejen ikke er, som den plejer – og det gælder også, selvom vejarbejderne er gået hjem.

Information om konkrete vejarbejder og restriktioner for trafikken kan altid ses på Vejdirektoratets trafikkort sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Læs mere på trafikinfo.dk.

Læs mere om udvidelsen af E45 Aarhus S til Aarhus N.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling