Velfac leverer 470 vinduer til renovering af Helmerhus. Foto: PR.
Velfac leverer 470 vinduer til renovering af Helmerhus. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Entreprenørvirksomheden Hoffmann kunne for nylig kunne løfte sløret for planerne for renoveringen af Helmerhus for 580 millioner kroner.

Entreprenørvirksomheden har i forbindelse med renoveringen af den karréen på Rådhuspladsen i København valgt at lægge en ordre på hele 470 vindueselementer fra Velfac.

Det skriver vinduesproducenten i en pressemeddelelse.

– Jeg er utrolig stolt af, at netop vores vinduer er valgt til Helmerhus-karreen på Rådhuspladsen. Når man skal renovere historiske vartegn, er der en utrolig fin balance mellem fornyelse og bevarelse af det oprindelige udtryk. Jeg synes, at vi er kommet frem til en rigtig god løsning, udtaler Jakob Snabe Petersen, National Key Account Manager i Velfac.

– Vinduerne kommer til et give Helmerhus et ansigtsløft med stor respekt for dens originale arkitektur. Med vores Velfac Classic vinduer forenes kvaliteter som isoleringsevne og med oprindelige kvaliteter i vinduer, som de så ud i sin tid ved opførslen af Helmerhus,

På forsiden af det nye Helmerhus er der valgt Velfac Classic dannebrogsvinduer i træ i en grøn nuance for at matche det oprindelige udtryk såvel visuelt som i materialer.

Mod gården er der valgt Velfac 200 med en anodiseret bronzeoverflade. Vinduesserien er især kendt for sine smalle rammer, der optimerer lysindfaldet.

Renovationsprojektet af Helmerhus vil starte i sommeren 2024, og bygningen er planlagt til at blive taget i brug i midten af 2026.

Helmerhus er oprindeligt opført i år 1893. Når ombygningen er afsluttet, vil bygningen omfatte 15.000 kvadratmeter kontorlokaler, 1.200 kvadratmeter boligarealer og 3.000 kvadratmeter butiks- og F&B-arealer.

Projektet er blevet udviklet af Hoffmann, Square Copenhagen, Henning Larsen Arkitekter, Vita Ingeniører, Emcon og AM Alpha.