Aarsleff melder om fremgang i omsætningen i første halvår

Aarsleff havde i første halvår af de nuværende regnskabsår en omsætning på næsten 10 milliarder kroner. Indtjeningen er "tilfredsstillende".

Bestyrelsen for Per Aarsleff Holding har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for første halvår af regnskabsåret 2022/23, og der meldes i en selskabsmeddelelse om fremgang i omsætningen og en tilfredsstillende indtjening.

Omsætningen steg med 20,7 procent til 9,97 milliarder kroner mod 8,26 milliarder kroner i første halvår 2021/22.

Driftsresultatet landede i første halvår af regnskabsåret 2022/23 på 409 milliarder kroner mod 298 millioner kroner i første halvår 2021/22.

Ordreindgang var på 9,4 milliarder kroner og en ordrebeholdning er på 22,3 milliarder kroner.

– Den positive udvikling fra første kvartal af regnskabsåret er fortsat, og Aarsleff-koncernen har haft et godt første halvår med en høj omsætning og en tilfredsstillende indtjening. Særligt inden for energi- og fjernvarmeprojekter er vores kompetencer efterspurgte, men der er også høj aktivitet og gode muligheder inden for tekniske løsninger og byggerier til medicinalindustrien, udtaler administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen fra Aarsleff i meddelelsen.

Forventningerne til regnskabsåret blev opjusteret den 15. maj. Omsætningen ventes at stige med 8-11 procent svarende til en omsætning på 19,5-20 milliarder kroner, hvor den tidligere forventning lød på en omsætning på 18,5-19,5 milliarder kroner.

Driftsresultatet ventes at ende på 880-940 millioner kroner mod tidligere udmeldt 820-880 millioner kroner.