Bedemandsforretning i Esbjerg skal erstattes af lejligheder

Esbjerg Kommune har modtaget en forespørgsel om byggeri af ni lejligheder på Nørregade 82, hvor der i dag ligger en bedemandsforretning.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Fyhn Bedemandsforrentning på Nørregade 82 i Esbjerg kan blive erstattet af boligbyggeri med ni lejligheder. Foto: Google Maps.
Fyhn Bedemandsforrentning på Nørregade 82 i Esbjerg kan blive erstattet af boligbyggeri med ni lejligheder. Foto: Google Maps.

Ifølge tinglysningen købet TR Uldahl Ejendomme ved Rasmus Uldahl i marts 2022 ejendommen på Nørregade 82 i Esbjerg for 2 millioner kroner.

I dag har Fyhn Bedemandsforrentning adresse på grunden, hvor der ligger tre bygninger i form af 65 kvadratmeter erhverv, 95 kvadratmeter bolig samt en garagebygning på 29 kvadratmeter.

Fremtiden kan dog byde på noget helt andet.

Esbjerg Kommune har nemlig modtaget en forespørgsel om tilladelse til at erstatte de nuværende bygninger med et byggeri i tre etager, hvor der efter planen skal etableres ni lejligheder. Det nye etagebyggeri vil blive placeret i gadeskel, og facaden vil blive opført i “rød blødstrøget teglsten med zink på øverste etage samt tagpap på taget”.

Det fremgår af referatet fra det seneste møde i Plan & Byudviklingsudvalget, hvor sagen dog blev udsat.

LÆS OGSÅ: HOTEL I ESBJERG UDVIDER

Ejendommen har et grundareal på 403 kvadratmeter, og det nye etagebyggeri vil medføre en bebyggelsesprocent på 194,8 procent.

Fyhn Bedemandsforrentning på Nørregade 82 i Esbjerg kan blive erstattet af boligbyggeri med ni lejligheder. Visualisering: Ingeniørgruppen.
Fyhn Bedemandsforrentning på Nørregade 82 i Esbjerg kan blive erstattet af boligbyggeri med ni lejligheder. Visualisering: Ingeniørgruppen.

Der er foretaget en partshøring, og der er i den forbindelse kommet seks høringssvar, som primært omhandler byggeriets højde, indblik- og skyggeforhold samt trafikale forhold.

Det er dog Teknik & Miljøs vurdering, at der kan meddeles tilladelse til opførelse af etagebyggeriet.

“Det er forvaltningens vurdering, at de øgede skyggepåvirkninger ikke vil være væsentlige gener for de omkringboende og i øvrigt hvad man må tåle i et boligområde med blandet bebyggelse i Esbjerg indre by”, lyder det i et notat fra Teknik & Miljø.

“Derudover vurderes det, at indbliksmulighederne fra både altaner og vinduer ikke vil at give væsentlige indbliksgener for et byområde som Esbjerg indre by”, lyder det videre i notatet.

Ejendommen indgår i en karré, hvor de fleste af bygningerne er opført i 1,5 etage, mens blandt andet Kronprinsensgade 37 er opført i tre etager, ligesom Nørregade 77 er opført i tre etager med udnyttelig tagetage.

TR Uldahl Ejendomme samarbejder med Ingeniørgruppen om projektet.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling