Ifølge en rapport fra Hub for Innovation in Tourism fra 2022 er interessen for udendørsaktiviteter i Danmark historisk høj blandt både danske og udenlandske turister. Det mærkes også hos DK-Camps over 200 selvstændige campingpladser. Foto: PR.
Ifølge en rapport fra Hub for Innovation in Tourism fra 2022 er interessen for udendørsaktiviteter i Danmark historisk høj blandt både danske og udenlandske turister. Det mærkes også hos DK-Camps over 200 selvstændige campingpladser. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

De danske campingpladser slog i 2022 en 30-årig rekord med flere end 12,7 millioner overnatninger, hvoraf danskere stod for 8,7 millioner.

Hos den landsdækkende campingforening DK-Camp strømmer bookingerne ind, og i en ny rundspørge angiver tre ud af fire af de danske campingpladser at have det samme antal eller flere bookinger til campingferie i 2023, end campingpladserne havde i foråret sidste år. Særligt juli er efterspurgt. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Campingferiens popularitet hænger sammen med en øget tilstrømning til udendørsaktiviteter, vurderer Reinhard Stelter, professor i idrætspsykologi på Københavns Universitet.

– Danskerne prioriterer i stigende grad friluftsliv og sport – typisk familievenlige aktiviteter som kroket, kongespil, ketcher- og boldspil, der samler generationer. Flere ønsker at komme væk fra skærmen, særligt i ferien, og corona har gjort det mere naturligt at mødes udenfor om en aktivitet, siger Reinhard Stelter.

LÆS OGSÅ: EUROPÆISK INVESTOR VIL SMIDE MILLIARDER I DANSK FERIEPARK

Ifølge en rapport fra Hub for Innovation in Tourism fra 2022 er interessen for udendørsaktiviteter i Danmark historisk høj blandt både danske og udenlandske turister. Det mærkes også hos DK-Camps over 200 selvstændige campingpladser.

– Der er selvfølgelig stadig familier, som foretrækker at sidde i campingvognen med et slag kort, men der er helt tydeligt mere aktivitet i udendørsarealerne både på og omkring campingpladsen end for fem år siden. Gæsterne efterspørger de åbne vidder med kyst, vand og masser af natur, og langt flere medbringer mountainbikes, sup boards og sejlergrej. Der er også kommet flere unge til, siger Jari Christensen, næstformand hos DK-Camp og ejer af Nymindegab Familie Camping.

Det kan Steen Pedersen, bestyrelsesformand hos DK-Camp, nikke genkendende til.

– Danskerne søger efter forhold som cykel- og vandreruter i nærheden og kort afstand til vandet, og det betyder meget for børnefamilierne at kunne aktivere børnene for eksempel med hoppepude og pool, siger Steen Pedersen.

LÆS OGSÅ: BOOM I TURISME I DANMARK: REKORD I OVERNATNINGER I 2022

– På de danske campingpladser steg udendørsaktiviteten meget under corona, og mange har fastholdt den nyfundne interesse. For eksempel er antallet af vandrere på en af trækstierne ved Gudenåen, der grænser op til en af DK-Camps campingpladser, øget fra cirka fem om ugen til op mod 100 om dagen. Der er kommet lystfiskere til, og flere medbringer cykler og elcykler.

Faciliteter samler nationaliteter

Danske campingpladser får besøg fra hele verden og navnlig Tyskland, der ifølge Danmarks Statistik stod for 65 procent af de udenlandske campingovernatninger i 2022. Holland udgjorde 12 procent af overnatningerne, og Norge 8 procent.

LÆS OGSÅ: HOTELBRANCHEN ER ENDNU ENGANG PÅ VEJ FREMAD

Ifølge DK-Camps rundspørge forventer tæt på hver tredje campingplads at få flere tyske og hollandske gæster i år, mens fire procent forventer flere besøg fra Norge.

– Nymindegab Familie Camping har cirka 50 procent udenlandske gæster og særligt børnene interagerer hurtigt med danske børn om fælles aktiviteter, selvom de ikke taler samme sprog. Udlændingene er glade for naturen, kysterne og vandet, hvor de holder af at være aktive, siger Jari Christensen.