AAB med ejendomme for cirka 60 milliarder kroner har efter en udbudsrunde Boligforeningen AAB indgået rammeaftaler med Arkitema, Tegnestuen Vandkunsten og JJW Arkitekter om total- og bygherrerådgivning.
Det skriver boligforeningen i en pressemeddelelse.
Rammeaftalen ligger i forlængelse af boligforeningens mål om ikke kun at opføre nye boliger, men også at stå bag nye boligtyper, præge byudviklingen og bidrage til en grøn omstilling i byggeriet, oplyses det.
Læs også: Efter stort prishop: Almene boliger skal renoveres for 136 millioner
– Jeg er glad for, at vi har landet en aftale med tre af landets førende arkitekt- og rådgivningsvirksomheder. Alle tre står bag byggerier, som viser, at de har niveauet til at løfte de opgaver, vi kommer til at stå overfor i de kommende år. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, udtaler fagchef i AAB Byggeri, Lars Vind Scheerer.
De tre rådgivere er ikke alene blevet udvalgt på baggrund af klassiske kriterier som pris og evnen til procesledelse og samarbejde.
– I udbuddet har det vægtet lige så højt, om rådgiverne har en ambitiøs og realistisk strategi for arbejdet med bæredygtighed, samt at de har demonstreret evnen til at udvikle boligformer, der kan tilpasses forskellige livsperioder og ændrede familieformer, siger Lars Vind Scheerer.
Rammeaftalen er indgået, så de tre arkitektfirmaer bliver tildelt opgaverne i rotation. Ifølge AAB er er aftalen derved med til at sikre en fleksibel, hurtig og effektiv proces, når boligforeningen – eventuelt i samarbejde med private og eksterne aktører – skal byde på et projektudbud.
Læs også: Udløb af særlov kan sætte stopper for byggeri af almene boliger i København
– Vi oplever, at kommuner og private udviklere stiller stadig højere krav, når nye projekter udbydes. Ikke mindst, når der er tale om byudvikling, transformation af eksisterende byggeri og konkurrencer om køb af grunde. Her kan vi nu – hurtigt og effektivt udarbejde konkurrenceforslag og ideoplæg, forklarer Lars Vind Scheerer.
Rammeaftalen åbner desuden for, at AAB i forbindelse med det videre arbejde kan modtage totalrådgivning eller bygherrerådgivning fra den valgte rådgiver.
AAB er Danmarks første og største boligforening. Der bor mere end 40.000 beboere i boligforeningens cirka 20.000 boliger.