I Dansk Håndværk glæder man sig over, at Venstre vil genindføre håndværkerfradraget.
Brancheorganisationen mener dog ikke, at partiet har gjort sig tilstrækkelige tanker om, hvad fradraget skal bruges til. Eneste bemærkning er, at det kunne være til energiforbedring og klimasikring.
Hvis fradraget skal genindføres, skal det være mere ambitiøst og sætte tre mål for fremtidens håndværkerfradrag, så det bliver stabilt og bidrager til løsning af vores klimamål, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Håndværk.
– For det første er det nødvendigt, at fradraget bliver permanent for en længere årrække. For det andet skal fradraget favne bredt, så det understøtter samfundets mål om klimavenlighed, og for det tredje skal fradragets størrelse varierer efter opgaverne og deres vigtighed, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen om forslaget.
Siden håndværkerfradraget opstod i 2011 har det været indført og afskaffet over flere omgange. Det har ifølge Dansk Håndværk givet usikkerhed og forhindret forbrugerne i langsigtet planlægning og rutinemæssigt brug af muligheden. Tilmed har ordningen lidt under en konstant usikkerhed med løbende politiske forslag om at fjerne fradraget eller løfter om at genoptage det, lyder det fra brancheorganisationen.
Læs også: Danske arkitekter møder benspænd fra lokalplaner
– Hvis vi skal høste klimagevinstens ved ordningen, er der behov for, at de politiske partier en gang for alle laver en håndfæstning, så fradraget fredes i minimum en tiårig periode. Beløbsgrænserne kan justeres og tilskudsmål kan ændres, men det skal være en permanent ordning, hvis borgerne skal lære at bruge muligheden til at erstatte klima-fjendtlige løsninger med klima-venlige handlinger, fastslår Morten Frihagen.
Håndværkerfradraget skal favne bredt
EU og den danske regering har vedtaget, at de mindst energieffektive bygninger skal forbedres, så de belaster mindre. Indtil nu er har man forsøgt sig med tilskud til varmepumper – dog uden at puljen er brugt op.
Hvis den opgave skal løses effektivt bør det ifølge Dansk Håndværk ske ved igen at give fradrag for energiforbedringer af boligen, så energispildet reduceres og nyttig el ikke går tabt til ingen verdens nytte.
Læs også: Arbejdsgiverforening: Energivejledning kan fylde ordrebogen hos den lokale håndværker
– Men det er ikke det eneste område, hvor netop et fradrag for arbejdsløn kan bidrage til vigtige klimaløsninger. Vi bør tænke håndværkerfradraget bredere end blot energibesparelser i boligen eller oversvømmede sommerhuse, for godt håndværk kan reducere klimabelastningen på mange andre måder. Derfor skal reparation, genbrug og istandsættelse frem for nyindkøb, bortskaffelse og ressourceforbrug som noget nyt være med til at reducere køb-og-smid-væk kulturen, lyder det i forslaget.
Skattefradraget har indtil nu reelt bestået af to dele – et for håndværksydelser og et for udgifter til børnepasning og rengøring – tilsammen kaldt boligjobordningen.
Det har fungeret fint, og kan ifølge organisationen uden problemer udvides, så det fremover består af tre typer med hver sin sats:
– For den enkelte borger er energiforbedring af boligen en stor og dyr opgave. Hvis fradraget skal have effekt her, bør det derfor være relativt højt – eksempelvis 40.000 kroner om året. Og vil man fastholde fradrag for eksempelvis rengøring og børnepasning, kan det beløb fortsætte på knapt 12.000 kroner.
– Men hvorfor ikke også lade fradraget understøtte samfundets mål om klimavenlighed på andre områder. Reparation, genbrug og istandsættelse frem for nyindkøb vil som et tredje fradrag tale ind i både borgernes og samfundets ønske om at reducere køb-og-smid-væk kulturen, forklarer Morten Frihagen.
Læs også: Nye CO2-krav for byggeriet i Danmark fra 2025
Som eksempler nævner Dansk Håndværk, at når vi får repareret vaskemaskinen, ompolstret sofasættet eller istandsat køkkenet frem for at købe nyt, så bidrager vi i høj grad til at reducere klimabelastningen. Udgifterne er slet ikke på højde med energibesparelse på bygninger eller vedvarende børnepasning, men det er til gengæld et område, hvor rigtigt mange kan bidrage og tilsammen gøre en forskel.
Så et nyt, årligt fradrag for arbejdsløn til den type opgaver bør ifølge organisationen være på eksempelvis 3.000 kroner.
Bevare, renovere og reparere
– Opfordringen til politikerne er derfor, at vi med godt kvalitetshåndværk skal bevare og forbedre på flere områder frem for at erstatte og kassere. Samtidigt kan vi lade beløbsstørrelserne variere efter opgavetype, så det understøtter både borgernes og samfundets behov for at gøre en indsats for klimaet.
– Men først og fremmest er der brug for et håndslag imellem politikerne, hvor de lover at bevare håndværkerfradraget i en lang årrække, og derefter udelukkende regulere på beløbenes størrelse for at styre udviklingen til de områder, hvor de gør gavn, understreger Morten Frihagen.
